God påske!

I Brasilien er påsken knap så lang som vi er vandt til i Danmark, da det her kun er helligdag langfredag. Ikke desto mindre blev påsken dog fejret alle dage med traditionel dansk påskefrokost fredag og påske-grilfest i São Paulo lørdag.

Fredag havde vi som sagt inviteret til rigtig dansk påskefrokost, med alt hvad der dertil hører. Vi havde endda fået skaffet marineret sild og Rød Aalborg! Vi havde inviteret vores brasilianske og amerikanske venner, så for vores gæster var maden en noget anderledes oplevelse:-) Jeg er ikke sikker på at de syntes at de danske specialiteter var så lækre, at de ligefrem selv vil give sig i kast med at lave marinerede sild og leverpostej, men nu har de da prøvet det!

Gæsterne samlet omkring det danske påskebord - og dannebrog er selvfølgelig kommet på bordet i dagens anledning:-)

Der bliver hygget med dans:-)

Lørdag var vi til påske gril-fest i São Paulo, hvor der bor en anden dansk familie. Her var der gang i den hele dagen med masser af børn og masser at lege med!

Der var arrangeret påskeæg-jagt for børnene, hvilket var et stort hit:-) De fleste af pigernes æg blev dog plyndret af de større drenge...

Søndag var hviledag på sofaen - det er hårdt at have påskeferie!!

En ægte husmor!

Påsken nærmer sig, og i denne anledning har vi valgt at invitere nogle venner på en traditionel, dansk påskefrokost. Og det er faktisk lidt en udfordring i et land, hvor man hverken spiser marinerede sild, rugbrød eller drikker snaps. For hvad er en påskefrokost uden sild og snaps? Det ser dog ud til at dette problem er løst, da én af Kims kolleger i São Paulo har været så sød, at finde både sild og snaps til os i en specialbutik, der sælger importvarer. Hvor heldig kan man dog være! Jeg ved dog ikke om vores gæster synes det er så heldigt, at de nu er nødt til at smage på denne delikate, danske ret;-)

Resultatet af dagens syltning!

Eftermiddagen i dag har derfor stået i husmoderens tegn, med syltning af rødbeder og rødkål til frikadellerne og leverpostejen (som jeg stadig mangler at få lavet:-S). Det er jo egentlig ikke så svært at lave selv, og smager en hel del bedre end det man kan købe hernede (for man kan faktisk godt købe både sultet rødkål og rødbeder!). Jeg plejer at bruge opskriften fra grydeskeen.dk, som har mange gode opskrifter på de gamle, danske retter. I morgen står den så på leverpostej, og jeg har endelig fundet svinelever, så jeg håber den bliver rigtig denne gang!

God påske!!

Weekendtur til vandfaldene

Et af de absolutte must-sees i Brasilien er Foz do Iguaçu, i grænseområdet mellem Brasilien, Argentina og Paraguai. De gigantiske vandfald er på listen over verdens 7 natur-vindundere, og det forstår man godt når man ser det! Jeg er helt sikker på at der ikke eksisterer noget lignende andet steds!

Vi havde tre hele dage ved vandfaldene. Første dag tog vi ud til vandfaldene fra den brasilianske side, hvor man havde en fantastisk panoramaudsigt over vandfaldene. Anden dag brugte vi på den argetinske side, som efter min mening var det smukkeste og mest spektakulære af de to. På den argentinske side var man helt tæt på vandfaldene, og flere steder kunne man gå lige over dem.

Hele familien samlet

Den sidste del af turen på den brasilianske side var efter min mening den bedste, da man her er ret tæt på vandfaldene.

Efter gåturen var der brug for en frokostpause. Ved spisestedet vrimlede det med små næsebjørne, som var ude efter madrester i skraldespande og på bordene. De så ret søde ud, men kunne være temmelig aggressive og ret irriterende når man prøvede at spise sin frokost. 

Anden dag var vi på den argentinske side af faldende, som var en noget anderledes oplevelse end vi havde haft dagen før. Selve nationalparken omkring vandfaldende og Iguacu-floden var meget større, med flere små gåture. Fra indgange  af parken tog man et lille tog, som kørte til de forskellige vandreture. Ved første stop kom vi til den første del af vandfaldene, hvor der både var gåture hen over faldende, og længere nede mod floden, så man kom meget tæt på vandet.

Sidste stop på togturen var "Djævlegabet", som var noget helt specielt! Efter at have krydset den brede, og rolige Iguacu-flod på hævede broer, kom vi til dette fantastiske sted, som både virker lidt skræmmende og dragende på samme tid. Vi stod bogstavelig talt over flodens udløb ud i intetheden! Vandets brusen overdøvede næsten alt andet, hvilket var lidt skræmmende for to små 1-årige piger:-)

Den sidste dag var vi en tur i fugleparken, som lå lige ved siden af vores hotel. Utroligt mange smukke, eksotiske fugle, som man flere steder kunne komme helt tæt på. Her får vi lige en snak med en tukan, som dog blev lidt for nærgående og begyndte at hakke efter Kaya. Bagefter gik den til angreb på en japansk turist, som havde stykket kameraet lidt for langt frem:-)

São Roque

Så blev det igen tid til at se lidt af landet. Denne gang blev det en tur til São Roque, - en lille by beliggende mellem Sorocaba og São Paulo. São Roque er opstået omkring en stor tekstilfabrik fra 1919, som dengang var arbejdsplads for 80 % af befolkningen i byen. Navnet på tekstilfabrikken, Brasital, er en sammensmelting af ordene Brasilien og Italien, hvor grundlæggeren af virksomheden havde sin oprindelse.
I dag er den gamle tekstilfabrik omdannet til byens kulturcentrum, og huser blandt andet kommunens  turistforvaltning, uddannelse- og kulturforvaltning, offentlig bibliotek, musikskole og to store haller til kulturelle arrangementer.
Den gamle fabrik ligger i et stort park-lignende område, med vandfald og små naturstier. Bygningerne har en unik arkitektonisk fremtoning og er bundet smukt sammen af flere små torve, pladser, stier og grønne områder.

Brasital set udefra

En lille spilopmager!

En gammel lade med et smukt lysindfald

Kim og Sofie på en af naturstierne

Indgangen til en af det store haller med kulturfore

Biblioteksarkaden

Pladsen foran musikskolen

Efter Brasital tog vi ned i byens centrum, hvor der var en central plads foran domkirken. En meget hyggelig lille by med fine små pladser og gader - desværre med samme rodede bebyggelse som man typisk ser i de brasilianske byer!

På hjemturen tog vi forbi et motorvejscenter, med masse af butikker, spisesteder og forskellige aktiviteter. Blandt andet en stor hest, som især Kaya ikke kunne få nok af at sidde på!

I motorvejscentret er der også en stor dyrehandel, med heste, køer, lamaer, høns, geder, kaniner og alverdens andre dyr! Og så kan man da også lige købe en Tukan, hvis man har lyst til det!

Drive-Inn Pick-Up!

En positiv ting ved Brasilien er, at servicen som regel altid er i top! (hvilket dog ikke helt kompenserer for at kvaliteten som regel er helt i bund...)

Pigernes skole er ikke en undtagelse, hvad servicen angår, men til gengæld er kvaliteten også i top! En af de servicegoder man får som forældre er en drive-inn bringe- og henteordning. Ja det fungerer i princippet på samme måde som drive-inn'en på McDonalds, bortset fra at du ikke får en Bic Mac menu med hjem - trods alt...

I starten havde jeg det lidt underligt med systemet, og fortrak da selv at hente pigerne inde i vuggestuen, så man samtidig lige kunne få en lille sludder med personalet (jeg bringer dem dog stadig altid derind om morgenen). Nu må jeg nok indrømme at jeg er blevet lidt mere magelig, så jeg benytter mig af den fantastiske henteordning hver dag:-) Og ærligt talt - som mor til tvillinger på hver 11 kg, som stadig af og til vil bæres på armen, så synes jeg ret godt om drive-inn'en! Og så har pigerne jo også hver en kontaktbog, så jeg altid ved hvad de har spist, hvor meget de har spist, hvor tit de er blevet skiftet, og hvad de har lavet i bleen, hvilke aktiviteter de har lavet i løbet af dagen, og hvor meget de har sovet. So what else is there to know??

Nedenfor er der en billedserie, der illustrerer hentningen i drive-inn'en (sammen med Niels og Anders).

Niels er kommet på bagsædet godt klemt inde mellem to barnesæder!

Vejen inde i skolen, som kun er åben for bilkørsel ved af-og pålæsning morgen,
middag og aften. (Tre gange dagligt, da der både er et formiddags- og et eftermiddagshold.)

Vi er allerede blevet spottet ved indgangen til skolen, så de er hurtigt klar med
pigerne når jeg kommer frem til afhentningspunktet for de små børn.

De bliver også sat i autostolene, så jeg behøver ikke at stige ud ad bilen:-)

På vej hjem igen - Kaya og Sofie synes vist det er lidt mærkeligt at Niels skal sidde mellem dem!