I det hele taget er der bare meget mere af alting i supermarkederne hernede. Særligt frugt og grønt fylder en stor del af butikken, hvilket jo er klart nok, da man kan få mange flere frygter og grøntsager end i Danmark... Jeg har aldrig før tænkt på at man kan få forskellige sorter af f.eks. bananer, men hernede er en banan ikke bare en banan. Jeg tror de har omkring 8-9 forskellige slags bananer her i Carrefour. Og så koster de næsten ingenting - 9 store bananer for 7 kr! Det er godt når man har en meget stor banan-spiser i huset (Sofie;-)).
| Banan-udvalget i Carrefour |
Store mængder af løg og hvidløg!
Og her kom vi så til en af de 4 (!) gange med rengøringsprodukter i alverdens mærker og dufte! Hvis bare det dufter godt er det jo nok rent... Men taget i betragtning at man sjældent bruger varmt vand til at gøre rent med, og at vaskemaskiner også kun vasker i koldt vand - ja så er det jo også nødvendigt med nogle skrappe sager!
... og ris og bønner bliver serveret til så godt som enhver ret i brasilien, så det har de selvfølgelig også meget af på hylderne! Jeg tror aldrig før jeg har set 10 kg. poser med ris/bønner...