Vi er endelig ved at være ovenpå igen efter endnu en omgang med sygdom over næsten hele linjen. Overalt er der julemusik i højttalerne, man bliver ønsket "Feliz Natal" når man kører ind til Esplanada Shopping, og der har i flere uger været en laaang kø af børn, der venter på at blive fotograferet sammen med Julemanden (Papai Noel) på shoppingcentrets store juletorv. Og så har vi faktisk og været til årets første (og helt sikkert eneste) danske julefrokost, med sild, snaps, flæskesteg, rødkål, og hvad der nu ellers hører sig til en rigtig dansk julefrokost.
Meeen! Samtidig er der også store bannere der reklamerer for den nyeste sommermode, for december måned er jo også starten på den brasilianske sommer. Så julemænd og bikiniudslag står side om side, og det er der det klasher lidt for mig. For selvom jeg på ingen måder savner de danske, råkolde vintermåneder, hvor man nogle dage knapt nok ser dagens lys, så kan jeg jo ikke komme uden om, at det alligevel, i mit hoved, hænger sammen med jul.
Jeg sidder bestemt ikke og bliver sentimental, for nu har jeg jo i mange år levet sammen med en notorisk julehader, der altid har ønsket sig til "de varme lande" i julen, så jeg er ikke ligefrem vandt til at der bliver gjort så meget ud af december-jule-hyggen i vores lille hjem. Men nu er vi jo ikke bare os to længere, og selvom pigerne stadig er for små til at vide, hvad det med julen drejer sig om, så syntes jeg alligevel, at jeg blev nødt til at oppe mig lidt, og få pyntet lidt op til jul, så vi måske kan komme lidt i julestemning.
Jeg fik derfor opstøvet det sidste (!) juletræ de havde i Wal-mart i det pureste plastik, for den nette sum af 100 danske kroner. Jeg har så brugt hele eftermiddagen, mens pigerne fik deres eftermiddagslur, til at pynte juletræ. Lidt en underlig oplevelse at sidde i 32 grader, godt svedig, mens jeg prøver at finde ud af at sætte det ny-indkøbte plastikjuletræ op. Det er altså lettere sagt end gjort! Man køber sådan et plastikjuletræ i en lille papkasse på en halv meters længde, og undrer sig over, hvordan i alverden det nogensinde bliver til et træ på 1,80 meter. I kassen er der tre dele, der skal samles, og bagefter skal alle "grenene" så foldes ud. Puha sikke et arbejde!!! Men det smarter med sådan nogle ståltråds-grene er jo, at man altid kan justere på træet, så det står helt perfekt!
Her er det ny-pyntede juletræ så! Og det smarte ved et plastik-juletræ er jo, at vi kan bruge det igen til næste år;-)
