Nok mest for bedsteforældre:-)

Hver 14. dag bliver der lagt nye billeder ud på vuggestuens hjemmeside, så man kan følge lidt med i, hvad pigerne laver i løbet af dagen. For dem der ikke lige har set det kommer der her et lille udvalg af billeder af Kaya og Sofie:-)

Drive-Inn Pick-Up!

En positiv ting ved Brasilien er, at servicen som regel altid er i top! (hvilket dog ikke helt kompenserer for at kvaliteten som regel er helt i bund...)

Pigernes skole er ikke en undtagelse, hvad servicen angår, men til gengæld er kvaliteten også i top! En af de servicegoder man får som forældre er en drive-inn bringe- og henteordning. Ja det fungerer i princippet på samme måde som drive-inn'en på McDonalds, bortset fra at du ikke får en Bic Mac menu med hjem - trods alt...

I starten havde jeg det lidt underligt med systemet, og fortrak da selv at hente pigerne inde i vuggestuen, så man samtidig lige kunne få en lille sludder med personalet (jeg bringer dem dog stadig altid derind om morgenen). Nu må jeg nok indrømme at jeg er blevet lidt mere magelig, så jeg benytter mig af den fantastiske henteordning hver dag:-) Og ærligt talt - som mor til tvillinger på hver 11 kg, som stadig af og til vil bæres på armen, så synes jeg ret godt om drive-inn'en! Og så har pigerne jo også hver en kontaktbog, så jeg altid ved hvad de har spist, hvor meget de har spist, hvor tit de er blevet skiftet, og hvad de har lavet i bleen, hvilke aktiviteter de har lavet i løbet af dagen, og hvor meget de har sovet. So what else is there to know??

Nedenfor er der en billedserie, der illustrerer hentningen i drive-inn'en (sammen med Niels og Anders).

Niels er kommet på bagsædet godt klemt inde mellem to barnesæder!

Vejen inde i skolen, som kun er åben for bilkørsel ved af-og pålæsning morgen,
middag og aften. (Tre gange dagligt, da der både er et formiddags- og et eftermiddagshold.)

Vi er allerede blevet spottet ved indgangen til skolen, så de er hurtigt klar med
pigerne når jeg kommer frem til afhentningspunktet for de små børn.

De bliver også sat i autostolene, så jeg behøver ikke at stige ud ad bilen:-)

På vej hjem igen - Kaya og Sofie synes vist det er lidt mærkeligt at Niels skal sidde mellem dem!

En tur på skønhedssalon

I dag havde Kaya og Sofie deres første besøg på brasiliansk skønhedssalon! De skal starte i vuggestue igen i morgen, så derfor skulle de jo lige se ordentlige ud til vuggestuestart;-) Kayas hår vokser også helt vildt, så en klipning var virkelig tiltrængt! Sofies få totter fik da også en tur, selvom det ikke var strengt nødvendigt.

Her i Brasilien er det meget normalt at kvinderne er på salon en gang i ugen, og jeg må nok tilstå, at jeg har fulgt trop med en fast salondag i ugen:-) Det er en af de gode ting ved den brasilianske kultur:-) Så en gang i ugen får jeg lige ordnet negle, sat hår og hvad der ellers hører sig til et salonbesøg. Og det skal lige tilføjes at det bestemt ikke bare er en overklasseting. Min hushjælp er skam også på salon en gang om ugen!

Men i dag var det altså pigernes tur, og jeg sprang over. De blev dog kun klippet - det med neglene må lige vente nogle år!

To små brasilianere!

I dag er lidt af en mærkedag for os. I dag har vores to piger nemlig levet størstedelen af deres liv i Brasilien! Lige præcis én dag mere i Brasilien end i Danmark. Men betyder det så at de er mere brasilianere end danskere?

For mig vil de selvfølgelig helt klart altid være danske børn, selvom de selvfølgelig bliver påvirket af brasiliansk kultur hver eneste dag. Det er sjovt at følge, hvordan de udvikler deres sprog i en sjov sammenblanding af portugisiske og danske ord, og jeg er helt overbevist om, at de forstår det meste af, hvad der bliver sagt til dem - både på portugisisk og dansk. De elsker ris og bønner, som brasilianerne spiser hver eneste dag, og, selvsagt, elsker de al den friske frugt og juice som de får masser af i vuggestuen.

Lige præcis det med sproget har jeg været lidt bekymret for - eller måske mere bare lidt spændt på. Hindrer det dem i deres sproglige udvikling, og kan de ikke finde ud af at skille de to sprog fra hinanden? Det er ikke til at vide, men det bekymrer mig nu ikke så meget mere. Det må jo bare tage den tid det tager. Så længe jeg kan mærke en udvikling næsten daglig, så er det vel ikke helt skidt;-)

Egentlig er jeg glad for at de var så små da vi rejste herud, for på den måde tror jeg mere at de falder dem naturligt at leve i en anden kultur, og tale et andet sprog. En anden fordel er, at de har endnu ikke været så bevidste om det de mangler fra Danmark - vores familie og venner. De lever bare i nuet og nyder at være sammen med de mennesker der omgiver dem i hverdagen.

For pokker hvor går tiden dog bare hurtigt! Da vi flyttede herud var pigerne så små, at de ikke engang kunne sætte sig op uden hjælp. Nu spæner de rundt (tit i hver sin retning!), de er begyndt at snakke lidt, og de er så bevidste om hvad der foregår rundt omkring dem hele tiden. Fantastisk!

1 års fødselsdag

Det er slet ikke til at forstå at der allerede er gået et helt år siden vores to små piger kom til verden. Det er godt nok en kliche at sige det, men hvor blev tiden dog af? Og så alligevel er der jo sket en hel del i vores liv på det år, hvor vi har haft vores to skønne prinsesser. Vi har sagt farvel til vores liv i Danmark for at prøve lykken her i Brasilien, hvor pigerne jo nu allerede har levet 1/4 af deres liv! 

For mig var det helt specielt at skulle fejre det første år i pigernes liv, og det gav anledning til at tænke tilbage på, hvordan det var lige pludselig at blive en familie på 4. Selvom det er lidt sørgmodigt at tænke på, at vores to piger snart ikke er babyer længere, så er det nu alligevel rart nok at være nået hertil. For hvor har det dog været et hårdt år! Jeg syntes det var hårdt da vi stod midt i det, men når jeg tænker tilbage på det, så ved jeg slet ikke, hvordan vi klarede det! Men vi havde selvfølgelig også masser af bedstemødrehjælp :-)

Selvom vi jo ikke kan prale af at have en kæmpe omgangskreds her i Brasilien (endnu!), så lykkedes det os alligevel at få samlet en ret stor flok til fødselsdagsfest. 17 personer blev det til, så det synes jeg da egentlig var meget godt klaret! Ditte og Rasmus havde besøg af Dittes søster og svoger, så de blev selvfølgelig også inviteret med, og så var der 5 Siemens-folk herude for at hjælpe til med produktionsopstarten, så de kom også med:-) Det er jo lidt sjovere at holde fest, når der er nogle gæster, selvom vi dog savnede vores familie og venner fra Danmark.

Vi havde en rigtig hyggelig dag med fødselsdagsboller, varm kakao, kagemænd, lagkage, flag og fødselsdagssang - rigtig traditionel dansk fødselsdagsfest! Så det kunne da ikke have været meget bedre:-) Her er et par billeder fra dagen(e):