Bag murene

Den brasilianske måde at bo på adskiller sig meget fra den måde vi er vandt til i Danmark. I Brasilien er det meget normalt at bo i Condomínios eller "Gated communities", som nok er den betegnelse vi vil bruge for det i Danmark. Ja det siger jo i sig selv meget at vi ikke har et egentlig begreb der kan oversætte det, og det er simpelthen fordi det ikke er en boligform vi ser ret ofte i Danmark. Men at bo i et gated community betyder, at bo i et indhegnet boligområde, der er beskyttet af vagter. Årsagen til at vi ikke har den boligform i Danmark (i hvert fald kun ganske få steder), er jo, heldigvis, fordi vi i Danmark ikke har så megen kriminalitet at det er nødvendigt at bo i beskyttede områder. 

Men det er desværre nødvendigt i Brasilien. I Sorocaba, som er en by på knap 600.000 indbyggere, findes der omkring 1.500 condomínios, hvoraf de 1.100 er vertikale (lejlighedskomplekser), og de 400 er horisontale (villakvartere). Som dansker vil man nok tænke, at disse områder kun er for de ekstremt rige brasilianere, der har råd til at have vagter til at passe på sit boligområde, men sådan forholder det sig ikke. Der findes mange forskellige slags condominios, som varierer fra at være små lejligheder med 1-2 værelser, til at være store villakvarterer med store palævillaer. De boliger der ikke ligger i condominios er også indhegnede, men her er selve grunden så hegnet ind med høje mure eller hegn. I de dyrere kvarterer er der desuden også private vagter, der sidder udenfor husene i døgndrift i små vagtskure.

Vi selv bor i et lille condominio med 25 huse indenfor lukkede mure. Man kommer ind i området via en dobbeltport, som kun kan åbnes af en vagt. Som beboer i området kan man selv åbne den yderste port med en fjernbetjening. Denne fjernbetjening har to knapper, hvoraf den ene åbner porten, og den anden signalerer til et specialteam i São Paulo at du er ved at blive kidnappet. Jeg håber virkelig aldrig at jeg får brug for den knap! Men det giver et hint om hvor slemt det står til med kriminaliteten her i Brasilien.

Indgangen til vores condominium er denne dobbeltport,
der kun kan åbnes af vagten 

Vi har en del venner som bor i Granja Olga, som er et af de større condominios her i Sorocaba. For at give et fornemmelse for hvor stort dette boligområde er, har jeg lavet en sammenligning med den lille landsby, hvor jeg voksede op som barn. Janderup er vel et meget godt eksempel på en typisk dansk villaforstad med skole, lidt erhverv og få indkøbsmuligheder. Jeg vil skyde på at der er omkring 3-400 boliger i Janderup. 

Granja Olga i Sorocaba er i omrids kun lidt større end Janderup, men har til gengæld ca. 1.600 boliger (har jeg hørt - er ikke dokumenteret!) fordelt i tre boligområder Olga I, II og III. Ved den ene indgang til Granja Olga ligger et stort shoppingmall med restauranter, butikker, cafeer mm.. Boligerne i Granja Olga er store, men grundene meget små (ca. 3-400 m2). Der er masser af grønne områder inden for området, med legepladser, tennisbaner o.lign.. Du har altså stort set alt hvad du behøver lige inden for rækkevidde.

At alt er hegnet ind har en utrolig stor betydning for, hvordan du oplever byen. Man ser ikke meget arkitektur, da de fleste bygninger er hegnet ind bag høje mure, så det generelle bybillede ser mere eller mindre sådan ud - desværre!

Brasiliansk problemløsning

Jeg har længe undret mig over, hvorfor man overhovedet gør sig besværet at sætte telefonbokse for handikappede op i denne by. For det er jo fuldstændig umuligt for kørestolsbrugere at komme hen til telefonen!

Fortovene er absolut ikke egnet til gangbesværede, handikappede eller klapvognsbrugere, for den sags skyld, så måske havde det været bedre at bruge ressourcerne på nogle bedre fortove i stedet? Ikke desto mindre er Sorocaba godt forsynet med disse telefonbokse for handikappede, men jeg tvivler på at de bliver brugt særligt ofte. 

Men det er egentlig et meget godt eksempel på brasiliansk problemløsning. Vi skal have øget faciliteterne for de handicappede - så skidt med tilgængeligheden. Det kommer nok engang...

Sightseeing in Sorocaba with the boys:-)

Så var det tid til endnu et besøg fra Danmark - denne gang er det Anders' og Niels' tur til at se vores "spændende" by:-) Da det jo nærmest er umuligt at finde noget om Sorocaba på nettet, havde de sat mig på opgaven at finde nogle spændende sights til dem. Det passede mig egentlig meget fint, da det jo er en oplagt mulighed for at finde ud af lidt mere om den by vi bor i.

Lidt ved en fejl (i forsøget på at finde et vandfald) var første sight Itupararanga dæmningen igen, som Kim og jeg jo lige havde været ude ved. Men det er nu da også et meget dejligt sted, og vi kørte lidt mere rundt i området denne gang, med nogle smukke udkigspunkter over floden.

Udsigt over det opdæmmede område

På tilbagevejen fra dæmningen lykkedes det os endeligt at finde vandfaldet, som vi to gange før har prøvet at finde ud til uden held. Vældigt fint, bortset fra et lille uheld med en myretue og et edderkoppespind;-)

Efter et par dage i den Brasilianske sommerhede blev det for meget for drengene (og mig), og vi blev nødt til at købe et pool. Desværre hælder vores græsplæne temmeligt meget, så det blev et lidt større udgravningsprojekt! Det krævede naturligvis et par øl og en cookie;-)

Næste sight var i Itu (den by hvor Kim arbejder), hvor jeg havde læst, at der skulle ligge en chokoladefarm. Det var lige noget for Anders, som er ret vild med chokolade;-) Han blev dog vist en anelse skuffet, da det viste sig at være mere en familiepark end en egentlig chokoladefarm, men pigerne syntes det var rigtig sjovt!

Så er bilen fyldt op med alle børnene på bagsædet!

Dagen blev afsluttet med brasiliansk churrasco (grill) på terassen. 

Thumbs up for det! (det bruger man meget her i Brasilien;-))

Lidt indtryk af byen

Nu er det vist på tide at skrive lidt om mine første indtryk af Sorocaba by - selvom det ikke er den mest interessante by i verden...

Jeg har lidt svært ved at skrive om, hvordan brasilianske byer typisk ser ud, da jeg ikke har været i andre brasilianske (eller sydamerikanske) byer endnu, men jeg har indtryk af, at Sorocaba er en ret almindelig, mellemstor brasiliansk by. Og så ligger den nok endda i den bedre ende, hvad angår udvalg af restauranter, butikker, uddannelsesmuligheder og - ikke mindst - kriminalitetsrate! 

Som alle jo nok ved er kriminaliteten i Brasilien høj, og det var nok også en af de hyppigeste informationer vi fik hjemmefra, da vi fortalte at vi skulle flytte til Brasilien. Tør I godt det!!? Efter at have set filmen Cidade de Deus (City og God) kan jeg nu også godt forstå hvor bekymringen kommer fra! En yderst anbefalelsesværdig film for øvrigt...

Det er da også ret tydeligt i bybilledet at kriminalitetsraten er høj, for alle huse er indhegnede, og i de finere kvarterer sidder der desuden vagter udenfor husene. For at komme ind i vores condominium skal man sluses igennem to porte, og tjekkes af en vagt, og gæster får kun lov til at komme ind med tilladelse fra den pågældende beboer. Så jeg føler mig ganske tryg i vores hjem! 

I Sorocaba har der været en stor indsats mod kriminaliteten i de senere år, hvilket betyder at det faktisk er en temmelig sikker by at bo i. Og en blåøjet dansker som mig, der kommer fra totalt trygge rammer i det danske samfund, kan slet ikke forstå at det skulle være nødvendigt med alt det sikkerhedsudstyr:-)

Men ikke desto mindre sætter det stor præg på bybilledet at stort set alt er indhegnet med gitre eller høje mure.

Jeg kan ikke forestille mig at der er særlig store byggerestriktioner, eller krav til arkitektonisk udformning - her kører det vist mere efter princippet “har du penge, så kan du få...”. Her er lidt billeder fra midtbyen, hvor man tydeligvis ikke arbejder med skilte- og facadevejledninger;-)

Sorocaba har gennemgået en ret storstilet (efter brasiliansk standard) byforskønnelse, og det kan da også godt ses på de store avenuer og offentlige parker i byen. Noget der dog stadig præger byen negativt, er de store elmaster, som er langs hver eneste vej i byen! Det skærer i øjnene på en urban designer! Inde i gågaderne er alle ledninger dog trods alt gravet ned... Nedenstående billede taler vist for sig selv. Maste-kaos!

Faktisk er der i byen også et ret omfattende cykel-stisystem, der efter sigende skulle være det 2. største i Brasilien - næstefter Rio. Jeg har medbragt min cykel fra Danmark, så der kommer nok et blogindlæg om cykelstierne på et senere tidspunkt;-)

Olá Brasil!

Så kom den længe ventede afrejsedag! Efter to dages pit-stop i Varde kom dagen, som vi har ventet på i et halvt år. Underligt nok var det med helt ro i sjælen og god mavefornemmelse at vi kørte mod Billund lufthavn d. 28/4 kl. 16.30, men måske var det fordi det gav en vis tryghed at vide, at min mor skulle med derud og hjælpe os på plads.
Kim var taget til lufthavnen på forhånd for at tjekke os og vores 9 (gulp!!) stk bagage ind, så vi kunne komme afsted i ro og mag.

Alt vores bagage!

Første etape af rejsen gik til Frankfurt, hvor vi skulle vente i 2 timer for at komme med flyet mod Brasilien. Hele turen gik over al forventning, og begge piger klarede det super flot! De fik hver en vugge i flyet, så de kunne ligge ned og sove, og det gav ro til os alle. I lufthaven i São Paulo kom vi forrest i køen både til paskontrol og bagagekontrol - der skal da være fordele ved at have små børn med:-) I løbet af ingen tid havde vi fået alt vores bagage, fundet vores chauffør og proppet bilen med alt vores bagage, og så var det afsted mod Sorocaba.

Netop ankommet til São Paulo

Sorocaba ligger ca. 100 km fra São Paulo, så i teorien skulle det jo ikke tage så lang tid. Jeg var blevet advaret om at trafikken i São Paulo er helt forfærdeligt, men jeg havde nok alligevel ikke regnet med at vi ville bruge 2 timer på at køre udenom byen. Det tog os over tre timer at køre fra lufthavnen til Sorocaba, så vi var godt trætte, sultne og tørstige da vi endelig nåede frem til det hotel, som vi skulle bo på de første par dage.
Vi ankom til hotellet kl. 10, så det var lige i tide inden Kim skulle mødes med vores ejendomsmægler, for at underskrive lejekontrakten på vores hus. Heldigvis ankom hun først til "Brasil-time", så Kim havde lige en times tid til at slappe af inden hun var der. Brasilianerne har et meget afslappet forhold til tid, så man skal aldrig forvente at de er der når man har aftalt det.
Klokken 13.30 hentede Kim vores udlejningsbil, og kl. 17 var vi med vores relocation-agent ude for at se huset, som vi skal bo i de næste to år. Puha! En meget hektisk dag efter en lang rejse, men hvor var det da dejligt endeligt at se vores hus! Og det levede 100 % op til forventningerne:-)

Udsigten fra vores terrasse i soveværelset:-)

Det har været et par hektiske dage med en masse nye indtryk, men heldigvis har vi nogle seje tøser og en god mormor-hjælp (jeg ved ikke hvordan vi havde klaret det uden hende!!). Og så har jeg bare verdens sejeste mand, der har tjek på det hele:-)

Vores nye hjem!

Så kommer det hele lige pludselig meget tættere på! Kim er i Brasilien lige nu for at kigge på huse til os, og i går sagde han ja tak til et fint "lille" hus:-)

Huset ligger i området Campolim i Sorocaba, og ligger helt perfekt i forhold til centrum, indkøbscentre, grønne områder og - ikke mindst - pigernes kommende vuggestue.
Der er hele 4 værelser, så vi har masser af plads til gæster fra Danmark:-) Huset ligger i et lille condominium (et aflukket boligområde) med parkering under terræn, så selve boligområdet er helt bilfrit. Der er en lille have med udsigt over Parque Campolim, samt et fællesområde med fitnesscenter. Så er der ingen undskyldning for at komme af med de ekstra graviditets-kilo!