At få leveret en vaskemaskine...

... uden at kunne sige andet på portugisisk end "não falo Português" (jeg taler ikke portugisisk), er lidt af en udfordring. Nu er Kim jo begyndt på arbejde, så nu er det mig, der må stå for de praktiske ting i huset:-S Ikke desto mindre har vi nu fået både komfur og vaskemaskine! Jeg prøvede at forklare at vi gerne skulle have det installeret også, men svaret på det var bare, at de lige pillede plastikmarkaterne af... Godt at jeg har en praktisk mand! Nu virker vaskemaskinen i hvert fald, og kører allerede på højtryk. Første vask dog kun vasket i skyllemiddel, som vi troede var sæbe (ups!).

Vores køkken - nu med hvidevarer!

Vores bryggers - nu med vaskemaskine!

Dagen i går bød også på en gåtur i området, som igen var lidt en udfordring pga. fotovene i meget varieret kvalitet. Vi troede bare at vi kunne gå en smut ned i parken, men det er altså helt umuligt med en kæmpe tvillingeklapvogn. Jeg er kommet til den konklusion at vi så bare må tage bilen de 500 meter ned til parken, og så går derfra...

På vejen ned til parken mødte vi en mand, der prøvede at forklare os et eller andet, som ifølge min parlør betød enten noget med mor eller trafik, og det endte med at vi blev helt nervøse og troede at det betød at det var for farligt at gå på vejene. Til sidst løb han væk for - åbenbart - at hente sin bil, og da han kom kørende tilbage viste det sig at han bare ville sælge os noget honning! De portugisiske ord minder utroligt meget om hinanden i udtalen, så det giver anledning til lidt sprogforvirring:-)

På gåtur i vores condominium

I går aftes vovede jeg mig for første gang ud i den brasilianske trafik i vores store lejebil, da min mor og jeg kørte en tur ned i Esplanada Shopping, som er et kæmpe shoppingcenter med 160 butikker og en helt masse restauranter. Butikkerne i Brasilien har åbent til kl. 22 alle ugens 7 dage, og der er altid masser af liv. Det er meget normalt at spise ude om aftenen, og det er helt almindeligt at have sine børn med til langt ud på aftenen - selv nyfødte. Men da brasilianerne (også Kim) arbejder til kl. 18 hver dag, og typisk har lang transporttid, er det nok meget naturligt at børnene kommer senere i seng end vi er vandt til i Danmark. Det er også planen at vi skal have Kaya og Sofie ind i en ny rytme, hvor de kommer senere i seng og sover mere om dagen, men det tager vi lige i etaper...

Shopping shopping shopping!

Der er utroligt mange ting der skal købes ind, når man flytter til et hus på 270 m2, og kun har sine medbragte kufferter med tøj. Alle hvidevarer til køkkenet skal vi selv købe, da man i Brasilien typisk tager sine hvidevarer med sig, når man flytter. Vi har derfor været nødt til at købe både køleskab, komfur, vaskemaskine, mikroovn samt alverdens elektronik-varer som man ikke kan undvære i dagligdagen. Godt nok har vi pakket det meste af vores køkkengrej i den container som bliver fragtet herud, men da de kun har 110 V strøm herude kan vi ikke bruge så meget af det.

De sidste mange dage er derfor gået med at købe ind i store mængder af både køkkenudstyr og møbler. Hele dagen i dag har Kim og jeg været i São Paulo i Tok & Stok, som må være Brasiliens svar på IKEA. Her kan man finde ALT til hjemmet, inklusiv replica af b.la. Arne Jacobsen og Verner Panton. Jow jow! Dansk design er sørme også inn herovre! Jeg foretrækker dog alligevel den ægte vare...

Udstillingsmøbler i Tok&Stok - bl.a. Verner Panton

Det endte med at blive et helt dagsprojekt at få købt møbler til hele huset, men jeg tror at vi - i samarbejde med en stakkels ikke-engelsktalende medarbejder og et MEGET langsomt computersystem - fik bestilt nogle fine møbler som passer nogenlunde ind i vores skandinaviske stil:-) 

Udover at shoppe i stor stil har ugen også budt på en tur til Campinas, som er en by på størrelse med Sorocaba, der ligger knap 100 km nord herfor. Vi blev alle 4 hentet kl. 6.30 tirsdag morgen af en minibus, som kørte os og Kims danske kollega+familie til en politistation i Campinas, hvor vi skulle registreres med pasfoto og fingeraftryk - også pigernes! Det gik nu temmelig smertefrit og vi havde faktisk en rigtig hyggelig bustur. Nu har vi så fået et stempel i vores pas, der beviser at vi opholder os i landet på lovlig vis! Nu skulle vi så også gerne få vores RNE-nummer (tror jeg nok det hedder), som er en slags CPR-nummer, som vi skal bruge for bl.a. at kunne oprette en bankkonto og få udbetalt løn!