Viser opslag med etiketten Container. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Container. Vis alle opslag

mandag den 27. juni 2011

Og pludselig blev det et hjem!

Tirsdag morgen var en stor dag! Den længe ventede container kom med alle vores ting fra Danmark:-) Den store lastbil fra Teamwork kom allerede kl. 9, og de fem flyttemænd kunne hurtigt få alle vores ting slæbt ind gennem porten, ind i huset og pakket ud, samlet og sat på plads. Mit job var at holde øje med at alt var med fra Danmark, ved at krydse af på en meget lang liste. Sådan! Efter kun 3 timer var de hele overstået, alle mand var ude af huset igen, og Zenaide fik travlt med at rydde op efter dem:-) (Hvordan skal jeg dog nogensinde kunne klare mig uden en hushjælp igen??)
Her er lidt billeder fra flyttedagen...

Den store flyttebil!
Flyttebilen kunne ikke køre igennem porten,
 så det var mange gange frem og tilbage!
På vej med første læs...
Enormt meget pap!

Endnu et læs...
Jeg har meget travlt med min afkrydsningsliste!

fredag den 27. maj 2011

Brasilianere er helt fantastiske!

Jeg bliver altså lige nødt til at udtrykke min meget store begejstring for det brasilianske folkefærd! Vi har kun boet her en måned nu, og jeg føler mig allerede hjemme - både her i vores condominium og på pigernes skole. Man bliver altid mødt af store smil, udstrakte arme og kindkys, så man kan da ikke blive andet end i godt humør!
I går havde jeg en hel dag sammen med vores nye hushjælp, Zenaide, og hun er da virkelig også bare en livsbekræftende personlighed. Hun er et stort smil og synger i vilden sky mens hun gør rent, så man kan ikke undgå at få et smil på læberne:-) I går blev hun en time længere end aftalt, og så vidt jeg kunne forstå på hende var det fordi hun syntes at der var så beskidt at hun ikke kunne gå fra det. Hehe - ja det siger lidt om vores hjem... Nu er der skinnende rent! Det er jo ellers ikke ligefrem som om hun tjener ret mange penge. Vi betaler hende 650 R$ (ca. 2000 kr.) om måneden for at være her 6 timer hver dag, og så tror jeg endda at det er en rimelig høj løn for en hushjælp herude. Men når man tænker på at leveomkostningerne i Brasilien er temmelig høje - ja faktisk på højde med danske priser, så har hun godt nok ikke mange penge at gøre med. Udover de 2000 kr. betaler vi så hendes skat (ca. 20 %) og transportudgifter og så får hun en månedlig basispakke med fødevarer, der bl.a. indeholder ris, bønner, olie og sukker. Det er helt almindeligt at give som en del af lønnen i Brasilien.
I dag skulle vi gerne få en levering af møbler, som jeg har bestilt fra Tok & Stok på internettet. Det er jo altid lidt spændende om man får sine ting, og især når det er bestilt på nettet, men jeg sidder håbefuldt i mit hjem og venter:-) Det bliver dejligt at få lidt flere møbler til at udfylde vores ret tomme hjem! På fredag skulle containeren med vores personlig ting fra Danmark også komme til havnen i Santos, så det bliver helt fantastisk! Så er det bare spændende, hvor lang tid containeren skal vente i tolden...