Men jeg må jo nok indrømme at jeg blev en smule skuffet, da vi ankom til Salvador, som jeg hjemmefra havde glædet mig rigtig meget til at se og opleve. Salvador er Brasiliens første hovedstad, og byen er præget af mange smukke bygningsværker og storslåede kirker i barokstil, og byen er da også UNESCO-bevaret, og har derfor fået midler til at istandsætte den gamle bydel. Meeen - der er nu lang vej igen! Byen bød på enorme konstraster mellem de smokt renoverede bygninger fra kolonitiden, side om side med de meget faldefærdige 1900-tals bygninger, som kunne falde sammen når som helst.
Danske byfornyelsesprojekter kommer helt til at falme ved siden af, og kommer til at virke helt bagatelliserede i forhold til. Men når man tænker på hvor mange andre problemer de har at slås med i Brasilien, - især i de nordlige stater, hvor de er betydeligt fattigere, så kan man jo nok alligevel godt forstå, at byforskønnelse ikke er det allervigtigtiste. Alligevel kan jeg dog godt ærgre mig over, at en by som Salvador, der har en så betydelig historie for Brasilien, ikke er blevet bedre bevaret.
Vi nåede da heldigvis at have halvanden dag i dejligt solskinsvejr ved poolen, hvor vi kunne nå at slikke til sol inden turen gik tilbage til Sorocaba.
Det blev ikke til så mange billeder fra Salvador, da mit kamera jo desværre blev hugget, men her er da et par stykker fra den gamle bydel.
