Men efterhånden som tiden går, og vi nu har boet her i mere end et år, så synes jeg faktisk også at vi er begyndt at få noget, der minder om en normal hverdag.
Noget af det vi nyder meget ved at være udstationeret er, at vi absolut ingen forpligtelser har i weekenderne. Der skal ikke gøres rent, ordnes have, handles ind til næste uge eller andet praktisk, som mange børnefamilier jo nok lige får ordnet i weekenden, hvor de har tiden til det. For os er weekenderne kvalitetstid for familien! Vores største problem indtil nu har nok været, at vi ikke har kendt byen og området godt nok til at vide, hvad man kan tage sig til i weekenderne. Og der kommer min irritation over Brasilien igen frem, for jeg synes virkelig det er svært at finde frem til hvad der er af attraktioner i og omkring Sorocaba. Der synes ikke at være et turistkontor i byen, selvom det er en by på godt 600.000 indbyggere!! Men selvom det tilsyneladende ikke er noget man i Sorocaba har tænkt sig at reklamere så meget med, så er der jo faktisk alligevel nogle gode ting at tage sig til i byen. Det er dog, (efter at have boet her i et år) lykkedes mig at finde en hjemmeside, der viser alle attraktioner i og omkring Sorocaba. Den kan ses her.
For eksempel er der ret mange gode legepladser, hvor der er masser af liv i weekenderne.
Legepladsen ved Sorocabas kommunalbibliotek. En kæmpe legeplads
beliggende i grønne områder. Her er fyldt med folk i weekenderne,
og mange holder picnic der.
|
| Parque da Biquinha er en lille hyggelig park med en super fin legeplads, rigt fugleliv og mange forskellige planter. En lille intim og rolig park. |
I søndags var vi en tur i den park, som ligger lige ved siden af pigernes skole. Hver søndag er der levende musik, små boder og forskellige aktiviteter for børn. Det er afholdt af Sorocaba kommune og er ganske gratis! Jeg ved virkelig ikke hvorfor vi ikke har været der så tit, for vi kan faktisk høre musikken fra vores have hver søndag! Efter at have tilbragt sidste søndag formiddag i parken, har vi besluttet at vi må gøre det til en god søndagstradition:-)
| Så er der Bossonova! |
| Forskellige aktiviteter for børn |
| Det var ikke til at få pigerne ud af hoppeborgen igen! |
Kaya venter på at få et ballondyr. Ved siden af er der borde, hvor børn kan male deres egne malerier.
| Japansk madbod |
| Middagsmad i det grønne |
| Kaya tager en slapper i hængekøjen |



