São Roque

Så blev det igen tid til at se lidt af landet. Denne gang blev det en tur til São Roque, - en lille by beliggende mellem Sorocaba og São Paulo. São Roque er opstået omkring en stor tekstilfabrik fra 1919, som dengang var arbejdsplads for 80 % af befolkningen i byen. Navnet på tekstilfabrikken, Brasital, er en sammensmelting af ordene Brasilien og Italien, hvor grundlæggeren af virksomheden havde sin oprindelse.
I dag er den gamle tekstilfabrik omdannet til byens kulturcentrum, og huser blandt andet kommunens  turistforvaltning, uddannelse- og kulturforvaltning, offentlig bibliotek, musikskole og to store haller til kulturelle arrangementer.
Den gamle fabrik ligger i et stort park-lignende område, med vandfald og små naturstier. Bygningerne har en unik arkitektonisk fremtoning og er bundet smukt sammen af flere små torve, pladser, stier og grønne områder.

Brasital set udefra

En lille spilopmager!

En gammel lade med et smukt lysindfald

Kim og Sofie på en af naturstierne

Indgangen til en af det store haller med kulturfore

Biblioteksarkaden

Pladsen foran musikskolen

Efter Brasital tog vi ned i byens centrum, hvor der var en central plads foran domkirken. En meget hyggelig lille by med fine små pladser og gader - desværre med samme rodede bebyggelse som man typisk ser i de brasilianske byer!

På hjemturen tog vi forbi et motorvejscenter, med masse af butikker, spisesteder og forskellige aktiviteter. Blandt andet en stor hest, som især Kaya ikke kunne få nok af at sidde på!

I motorvejscentret er der også en stor dyrehandel, med heste, køer, lamaer, høns, geder, kaniner og alverdens andre dyr! Og så kan man da også lige købe en Tukan, hvis man har lyst til det!

Drive-Inn Pick-Up!

En positiv ting ved Brasilien er, at servicen som regel altid er i top! (hvilket dog ikke helt kompenserer for at kvaliteten som regel er helt i bund...)

Pigernes skole er ikke en undtagelse, hvad servicen angår, men til gengæld er kvaliteten også i top! En af de servicegoder man får som forældre er en drive-inn bringe- og henteordning. Ja det fungerer i princippet på samme måde som drive-inn'en på McDonalds, bortset fra at du ikke får en Bic Mac menu med hjem - trods alt...

I starten havde jeg det lidt underligt med systemet, og fortrak da selv at hente pigerne inde i vuggestuen, så man samtidig lige kunne få en lille sludder med personalet (jeg bringer dem dog stadig altid derind om morgenen). Nu må jeg nok indrømme at jeg er blevet lidt mere magelig, så jeg benytter mig af den fantastiske henteordning hver dag:-) Og ærligt talt - som mor til tvillinger på hver 11 kg, som stadig af og til vil bæres på armen, så synes jeg ret godt om drive-inn'en! Og så har pigerne jo også hver en kontaktbog, så jeg altid ved hvad de har spist, hvor meget de har spist, hvor tit de er blevet skiftet, og hvad de har lavet i bleen, hvilke aktiviteter de har lavet i løbet af dagen, og hvor meget de har sovet. So what else is there to know??

Nedenfor er der en billedserie, der illustrerer hentningen i drive-inn'en (sammen med Niels og Anders).

Niels er kommet på bagsædet godt klemt inde mellem to barnesæder!

Vejen inde i skolen, som kun er åben for bilkørsel ved af-og pålæsning morgen,
middag og aften. (Tre gange dagligt, da der både er et formiddags- og et eftermiddagshold.)

Vi er allerede blevet spottet ved indgangen til skolen, så de er hurtigt klar med
pigerne når jeg kommer frem til afhentningspunktet for de små børn.

De bliver også sat i autostolene, så jeg behøver ikke at stige ud ad bilen:-)

På vej hjem igen - Kaya og Sofie synes vist det er lidt mærkeligt at Niels skal sidde mellem dem!