mandag den 19. marts 2012

São Roque

Så blev det igen tid til at se lidt af landet. Denne gang blev det en tur til São Roque, - en lille by beliggende mellem Sorocaba og São Paulo. São Roque er opstået omkring en stor tekstilfabrik fra 1919, som dengang var arbejdsplads for 80 % af befolkningen i byen. Navnet på tekstilfabrikken, Brasital, er en sammensmelting af ordene Brasilien og Italien, hvor grundlæggeren af virksomheden havde sin oprindelse.
I dag er den gamle tekstilfabrik omdannet til byens kulturcentrum, og huser blandt andet kommunens  turistforvaltning, uddannelse- og kulturforvaltning, offentlig bibliotek, musikskole og to store haller til kulturelle arrangementer.
Den gamle fabrik ligger i et stort park-lignende område, med vandfald og små naturstier. Bygningerne har en unik arkitektonisk fremtoning og er bundet smukt sammen af flere små torve, pladser, stier og grønne områder.

Brasital set udefra

En lille spilopmager!

En gammel lade med et smukt lysindfald
Kim og Sofie på en af naturstierne


Indgangen til en af det store haller med kulturfore
Biblioteksarkaden

Pladsen foran musikskolen






Efter Brasital tog vi ned i byens centrum, hvor der var en central plads foran domkirken. En meget hyggelig lille by med fine små pladser og gader - desværre med samme rodede bebyggelse som man typisk ser i de brasilianske byer!


På hjemturen tog vi forbi et motorvejscenter, med masse af butikker, spisesteder og forskellige aktiviteter. Blandt andet en stor hest, som især Kaya ikke kunne få nok af at sidde på!


















I motorvejscentret er der også en stor dyrehandel, med heste, køer, lamaer, høns, geder, kaniner og alverdens andre dyr! Og så kan man da også lige købe en Tukan, hvis man har lyst til det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar