Viser opslag med etiketten weekendtur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten weekendtur. Vis alle opslag

tirsdag den 3. april 2012

Weekendtur til vandfaldene


Et af de absolutte must-sees i Brasilien er Foz do Iguaçu, i grænseområdet mellem Brasilien, Argentina og Paraguai. De gigantiske vandfald er på listen over verdens 7 natur-vindundere, og det forstår man godt når man ser det! Jeg er helt sikker på at der ikke eksisterer noget lignende andet steds!

Vi havde tre hele dage ved vandfaldene. Første dag tog vi ud til vandfaldene fra den brasilianske side, hvor man havde en fantastisk panoramaudsigt over vandfaldene. Anden dag brugte vi på den argetinske side, som efter min mening var det smukkeste og mest spektakulære af de to. På den argentinske side var man helt tæt på vandfaldene, og flere steder kunne man gå lige over dem.

Hele familien samlet









Den sidste del af turen på den brasilianske side var efter min mening den bedste, da man her er ret tæt på vandfaldene.

Efter gåturen var der brug for en frokostpause. Ved spisestedet vrimlede det med små næsebjørne, som var ude efter madrester i skraldespande og på bordene. De så ret søde ud, men kunne være temmelig aggressive og ret irriterende når man prøvede at spise sin frokost. 







Anden dag var vi på den argentinske side af faldende, som var en noget anderledes oplevelse end vi havde haft dagen før. Selve nationalparken omkring vandfaldende og Iguacu-floden var meget større, med flere små gåture. Fra indgange  af parken tog man et lille tog, som kørte til de forskellige vandreture. Ved første stop kom vi til den første del af vandfaldene, hvor der både var gåture hen over faldende, og længere nede mod floden, så man kom meget tæt på vandet.

Sidste stop på togturen var "Djævlegabet", som var noget helt specielt! Efter at have krydset den brede, og rolige Iguacu-flod på hævede broer, kom vi til dette fantastiske sted, som både virker lidt skræmmende og dragende på samme tid. Vi stod bogstavelig talt over flodens udløb ud i intetheden! Vandets brusen overdøvede næsten alt andet, hvilket var lidt skræmmende for to små 1-årige piger:-)



Den sidste dag var vi en tur i fugleparken, som lå lige ved siden af vores hotel. Utroligt mange smukke, eksotiske fugle, som man flere steder kunne komme helt tæt på. Her får vi lige en snak med en tukan, som dog blev lidt for nærgående og begyndte at hakke efter Kaya. Bagefter gik den til angreb på en japansk turist, som havde stykket kameraet lidt for langt frem:-)



mandag den 19. marts 2012

São Roque

Så blev det igen tid til at se lidt af landet. Denne gang blev det en tur til São Roque, - en lille by beliggende mellem Sorocaba og São Paulo. São Roque er opstået omkring en stor tekstilfabrik fra 1919, som dengang var arbejdsplads for 80 % af befolkningen i byen. Navnet på tekstilfabrikken, Brasital, er en sammensmelting af ordene Brasilien og Italien, hvor grundlæggeren af virksomheden havde sin oprindelse.
I dag er den gamle tekstilfabrik omdannet til byens kulturcentrum, og huser blandt andet kommunens  turistforvaltning, uddannelse- og kulturforvaltning, offentlig bibliotek, musikskole og to store haller til kulturelle arrangementer.
Den gamle fabrik ligger i et stort park-lignende område, med vandfald og små naturstier. Bygningerne har en unik arkitektonisk fremtoning og er bundet smukt sammen af flere små torve, pladser, stier og grønne områder.

Brasital set udefra

En lille spilopmager!

En gammel lade med et smukt lysindfald
Kim og Sofie på en af naturstierne


Indgangen til en af det store haller med kulturfore
Biblioteksarkaden

Pladsen foran musikskolen






Efter Brasital tog vi ned i byens centrum, hvor der var en central plads foran domkirken. En meget hyggelig lille by med fine små pladser og gader - desværre med samme rodede bebyggelse som man typisk ser i de brasilianske byer!


På hjemturen tog vi forbi et motorvejscenter, med masse af butikker, spisesteder og forskellige aktiviteter. Blandt andet en stor hest, som især Kaya ikke kunne få nok af at sidde på!


















I motorvejscentret er der også en stor dyrehandel, med heste, køer, lamaer, høns, geder, kaniner og alverdens andre dyr! Og så kan man da også lige købe en Tukan, hvis man har lyst til det!

søndag den 29. januar 2012

Søndagsudflugt

I dag bestemte vi os for at tage på en lille familieudflugt, for at se nogle af de seværdigheder der findes omkring Sorocaba. For ja, der findes faktisk nogle meget fine seværdigheder ret tæt på Sorocaba! 
Faktisk har vi én gang før forsøgt at finde nogle af disse attraktioner, da vi havde besøg fra Danmark i november. Det lykkedes os dengang ikke at finde det, men det viste sig faktisk at vi var meget tæt på - så det beklager vi Birgit og Gert! Nu må i nøjes med billederne:-)

Første stop var ved Itupararanga dæmning, som ligger ved Rio Sorocaba (Sorocaba flod) (se kort). Dæmningen blev bygget i 1913-14, og er 415 meter lang og 38 meter høj. Dæmnningen producerer årligt 150 GWh, hvilket primært forsyner industien i Votorantim, som er den nærmeste by (en forstad til Sorocaba). Vandreservoiret forsyner størstedelen af Sorocaba samt flere mindre byer omkring. 


Represa de Itupararanga
Kim og Sofie foran dæmningen
På tilbagevejen til Sorocaba kom vi forbi en lille stikvej, der fører ind til et kapel, Capela da Penha. Den lille stikvej viste sig at være 8,5 km lang på sådan en vej:


Og vi kørte og kørte...


... langs marker og gennem kæmpe plantager...


... indtil vi endelig kom til dette!


Capela da Penha er fra 1724, og skulle være det ældste, tilbageværende kapel i regionen. Hvert år siden 1998 arrangeres der en pilgrimstur til kapellet, der starter i St. Joseph kirken i Votorantim, og går de ca. 20 km op til kapellet, hvor der er open air messe. Pilgrimsturen er temmelig populær, og sidste år ver der omkring 1.500 deltagere.


Der var brug for en juice ovenpå den lange tur! Og pludselig dukkede tre heste op i baggrunden...


De bor tilsyneladende i det aflukkede område omkring kapellet.


Kaya syntes det var ret spændene med de heste:-)


Udsigten fra kapellet over landskabet omkring Sorocaba



En hyggelig lille søndagstur i det ganske land:-)