Bag murene

Den brasilianske måde at bo på adskiller sig meget fra den måde vi er vandt til i Danmark. I Brasilien er det meget normalt at bo i Condomínios eller "Gated communities", som nok er den betegnelse vi vil bruge for det i Danmark. Ja det siger jo i sig selv meget at vi ikke har et egentlig begreb der kan oversætte det, og det er simpelthen fordi det ikke er en boligform vi ser ret ofte i Danmark. Men at bo i et gated community betyder, at bo i et indhegnet boligområde, der er beskyttet af vagter. Årsagen til at vi ikke har den boligform i Danmark (i hvert fald kun ganske få steder), er jo, heldigvis, fordi vi i Danmark ikke har så megen kriminalitet at det er nødvendigt at bo i beskyttede områder. 

Men det er desværre nødvendigt i Brasilien. I Sorocaba, som er en by på knap 600.000 indbyggere, findes der omkring 1.500 condomínios, hvoraf de 1.100 er vertikale (lejlighedskomplekser), og de 400 er horisontale (villakvartere). Som dansker vil man nok tænke, at disse områder kun er for de ekstremt rige brasilianere, der har råd til at have vagter til at passe på sit boligområde, men sådan forholder det sig ikke. Der findes mange forskellige slags condominios, som varierer fra at være små lejligheder med 1-2 værelser, til at være store villakvarterer med store palævillaer. De boliger der ikke ligger i condominios er også indhegnede, men her er selve grunden så hegnet ind med høje mure eller hegn. I de dyrere kvarterer er der desuden også private vagter, der sidder udenfor husene i døgndrift i små vagtskure.

Vi selv bor i et lille condominio med 25 huse indenfor lukkede mure. Man kommer ind i området via en dobbeltport, som kun kan åbnes af en vagt. Som beboer i området kan man selv åbne den yderste port med en fjernbetjening. Denne fjernbetjening har to knapper, hvoraf den ene åbner porten, og den anden signalerer til et specialteam i São Paulo at du er ved at blive kidnappet. Jeg håber virkelig aldrig at jeg får brug for den knap! Men det giver et hint om hvor slemt det står til med kriminaliteten her i Brasilien.

Indgangen til vores condominium er denne dobbeltport,
der kun kan åbnes af vagten 

Vi har en del venner som bor i Granja Olga, som er et af de større condominios her i Sorocaba. For at give et fornemmelse for hvor stort dette boligområde er, har jeg lavet en sammenligning med den lille landsby, hvor jeg voksede op som barn. Janderup er vel et meget godt eksempel på en typisk dansk villaforstad med skole, lidt erhverv og få indkøbsmuligheder. Jeg vil skyde på at der er omkring 3-400 boliger i Janderup. 

Granja Olga i Sorocaba er i omrids kun lidt større end Janderup, men har til gengæld ca. 1.600 boliger (har jeg hørt - er ikke dokumenteret!) fordelt i tre boligområder Olga I, II og III. Ved den ene indgang til Granja Olga ligger et stort shoppingmall med restauranter, butikker, cafeer mm.. Boligerne i Granja Olga er store, men grundene meget små (ca. 3-400 m2). Der er masser af grønne områder inden for området, med legepladser, tennisbaner o.lign.. Du har altså stort set alt hvad du behøver lige inden for rækkevidde.

At alt er hegnet ind har en utrolig stor betydning for, hvordan du oplever byen. Man ser ikke meget arkitektur, da de fleste bygninger er hegnet ind bag høje mure, så det generelle bybillede ser mere eller mindre sådan ud - desværre!

Besøg i Brasiliens første hovedstad

Vores anden feriedestination var Salvador, hvor vi ankom d. 8/11, efter 6 super dejlige solskinsdage i Rio de Janeiro.
Men jeg må jo nok indrømme at jeg blev en smule skuffet, da vi ankom til Salvador, som jeg hjemmefra havde glædet mig rigtig meget til at se og opleve. Salvador er Brasiliens første hovedstad, og byen er præget af mange smukke bygningsværker og storslåede kirker i barokstil, og byen er da også UNESCO-bevaret, og har derfor fået midler til at istandsætte den gamle bydel. Meeen - der er nu lang vej igen! Byen bød på enorme konstraster mellem de smokt renoverede bygninger fra kolonitiden, side om side med de meget faldefærdige 1900-tals bygninger, som kunne falde sammen når som helst.

Danske byfornyelsesprojekter kommer helt til at falme ved siden af, og kommer til at virke helt bagatelliserede i forhold til. Men når man tænker på hvor mange andre problemer de har at slås med i Brasilien, - især i de nordlige stater, hvor de er betydeligt fattigere, så kan man jo nok alligevel godt forstå, at byforskønnelse ikke er det allervigtigtiste. Alligevel kan jeg dog godt ærgre mig over, at en by som Salvador, der har en så betydelig historie for Brasilien, ikke er blevet bedre bevaret.

Min begejstring for byen blev da heller ikke styrket af, at de regnede de første 4 dage af vores ferie. Da det endelig blev godt vejr, dagen inden vi skulle derfra, blev jeg berøvet, mens jeg var alene ude på en lille fotoekskursion i området omkring vores hotel. Det kostede mit elskede NIKON kamera og min iPhone:-(
Vi nåede da heldigvis at have halvanden dag i dejligt solskinsvejr ved poolen, hvor vi kunne nå at slikke til sol inden turen gik tilbage til Sorocaba.
Det blev ikke til så mange billeder fra Salvador, da mit kamera jo desværre blev hugget, men her er da et par stykker fra den gamle bydel.

Lidt indtryk af byen

Nu er det vist på tide at skrive lidt om mine første indtryk af Sorocaba by - selvom det ikke er den mest interessante by i verden...

Jeg har lidt svært ved at skrive om, hvordan brasilianske byer typisk ser ud, da jeg ikke har været i andre brasilianske (eller sydamerikanske) byer endnu, men jeg har indtryk af, at Sorocaba er en ret almindelig, mellemstor brasiliansk by. Og så ligger den nok endda i den bedre ende, hvad angår udvalg af restauranter, butikker, uddannelsesmuligheder og - ikke mindst - kriminalitetsrate! 

Som alle jo nok ved er kriminaliteten i Brasilien høj, og det var nok også en af de hyppigeste informationer vi fik hjemmefra, da vi fortalte at vi skulle flytte til Brasilien. Tør I godt det!!? Efter at have set filmen Cidade de Deus (City og God) kan jeg nu også godt forstå hvor bekymringen kommer fra! En yderst anbefalelsesværdig film for øvrigt...

Det er da også ret tydeligt i bybilledet at kriminalitetsraten er høj, for alle huse er indhegnede, og i de finere kvarterer sidder der desuden vagter udenfor husene. For at komme ind i vores condominium skal man sluses igennem to porte, og tjekkes af en vagt, og gæster får kun lov til at komme ind med tilladelse fra den pågældende beboer. Så jeg føler mig ganske tryg i vores hjem! 

I Sorocaba har der været en stor indsats mod kriminaliteten i de senere år, hvilket betyder at det faktisk er en temmelig sikker by at bo i. Og en blåøjet dansker som mig, der kommer fra totalt trygge rammer i det danske samfund, kan slet ikke forstå at det skulle være nødvendigt med alt det sikkerhedsudstyr:-)

Men ikke desto mindre sætter det stor præg på bybilledet at stort set alt er indhegnet med gitre eller høje mure.

Jeg kan ikke forestille mig at der er særlig store byggerestriktioner, eller krav til arkitektonisk udformning - her kører det vist mere efter princippet “har du penge, så kan du få...”. Her er lidt billeder fra midtbyen, hvor man tydeligvis ikke arbejder med skilte- og facadevejledninger;-)

Sorocaba har gennemgået en ret storstilet (efter brasiliansk standard) byforskønnelse, og det kan da også godt ses på de store avenuer og offentlige parker i byen. Noget der dog stadig præger byen negativt, er de store elmaster, som er langs hver eneste vej i byen! Det skærer i øjnene på en urban designer! Inde i gågaderne er alle ledninger dog trods alt gravet ned... Nedenstående billede taler vist for sig selv. Maste-kaos!

Faktisk er der i byen også et ret omfattende cykel-stisystem, der efter sigende skulle være det 2. største i Brasilien - næstefter Rio. Jeg har medbragt min cykel fra Danmark, så der kommer nok et blogindlæg om cykelstierne på et senere tidspunkt;-)