Viser opslag med etiketten landskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten landskab. Vis alle opslag

fredag den 24. februar 2012

Sightseeing in Sorocaba with the boys:-)


Så var det tid til endnu et besøg fra Danmark - denne gang er det Anders' og Niels' tur til at se vores "spændende" by:-) Da det jo nærmest er umuligt at finde noget om Sorocaba på nettet, havde de sat mig på opgaven at finde nogle spændende sights til dem. Det passede mig egentlig meget fint, da det jo er en oplagt mulighed for at finde ud af lidt mere om den by vi bor i.

Lidt ved en fejl (i forsøget på at finde et vandfald) var første sight Itupararanga dæmningen igen, som Kim og jeg jo lige havde været ude ved. Men det er nu da også et meget dejligt sted, og vi kørte lidt mere rundt i området denne gang, med nogle smukke udkigspunkter over floden.

Udsigt over det opdæmmede område

På tilbagevejen fra dæmningen lykkedes det os endeligt at finde vandfaldet, som vi to gange før har prøvet at finde ud til uden held. Vældigt fint, bortset fra et lille uheld med en myretue og et edderkoppespind;-)



Efter et par dage i den Brasilianske sommerhede blev det for meget for drengene (og mig), og vi blev nødt til at købe et pool. Desværre hælder vores græsplæne temmeligt meget, så det blev et lidt større udgravningsprojekt! Det krævede naturligvis et par øl og en cookie;-)




Næste sight var i Itu (den by hvor Kim arbejder), hvor jeg havde læst, at der skulle ligge en chokoladefarm. Det var lige noget for Anders, som er ret vild med chokolade;-) Han blev dog vist en anelse skuffet, da det viste sig at være mere en familiepark end en egentlig chokoladefarm, men pigerne syntes det var rigtig sjovt!

Så er bilen fyldt op med alle børnene på bagsædet!





Dagen blev afsluttet med brasiliansk churrasco (grill) på terassen. 
Thumbs up for det! (det bruger man meget her i Brasilien;-))




onsdag den 4. maj 2011

Parque Campolim

Tirsdag eftermiddag var det tid til at gå en lille tur i vores kvarter, Campolim, som tilsyneladende er et af de finere kvarterer i byen. Vi ville gå en tur ned til parken Parque Campolim, som ligger lige i nærheden af vores hus. Det viste sig dog at være lidt af en udfordring, når man har med sig en stor tvillingeklapvogn! Det fungerer tilsyneladende sådan, at man selv står for at etablere det stykke fortov, der er ved sin egen matrikel, hvilket betyder at fortovene er meget varieret i både udseende og kvalitetet, og det er ikke altid at der er lavet en glidende overgang i fortovsbelægning mellem to matrikler! Ikke særlig genial byplanlægning efter min mening!

En lille forhindring på fortovet:-)
Fortovene er bestemt ikke egnet til gåture med klapvogn, men heldigvis er der ikke så meget trafik i området, så man kan godt gå på vejene.



Parque Campolim ligger temmeligt lavt i forhold til vores hus, og ligger nærmest i en slugt. Derfor er der også meget vindstille og meget varmt i parken, i forhold til ved vores hus. Det er en helt fantastisk smuk og kæmpe stor park, som jeg er sikker på at jeg vil komme til at bruge rigtig meget! Hvor er det da bare fantastisk at bo lige op ad sådan en oase!


Parque Campolim med vores hus i
baggrunden :-)
En eksotisk blomst!

Efter at have set lidt mere af landet - og især efter at have set Parque Campolim - har jeg helt klart en opfattelse af at brasilianerne gør meget ud af deres grønne områder. Det glæder mig rigtig meget at se at det altid ser så velplejet og eksotisk ud - selv langs motorvejene!