Kan vi så få ro!

Nu er jeg altså ved at være godt træt af det sk... fyrværkeri! 1,5 måned har det stået på nu, og det vil åbenbart ingen ende tage.
Det startede med Festa Junina (juni festival), som er en festival der afholdes hele juni måned her i Brasilien. Det stammer oprindelig fra midsommer-festen eller Sankt Hans og er indført af portugiserne i kolonitiden, men i Brasilien er juni måned en vinter-måned, så det har sådan set ikke så meget med midsommer at gøre, men er nok mere en fest for at fejre livet på landet. Alle er klædt ud i typisk bonde-tøj (ternet skjorte, cowboy-bukser, støvler og stråhat) og der danses en form for square-dance, kaldet quadrilha. Her er pigerne klædt ud til den årlige Festa Junina på skolen.

I bund og grund er Festa Junina jo nok også et godt påskud for at få lov at feste en hel måned. For brasilianere elsker at feste! Og med til en hver fest hører, åbenbart, fyrværkeri! Og så er vi tilbage ved det, dette blogindlæg egentlig skulle handle om. Det sk... fyrværkeri!
Da juni måned blevet afsluttet med et kæmpe brag af fyrværkeri, troede vi at det nu endelig skulle være afslutningen på en hel måned med brag (der har skræmt pigerne fra vid og sans). Men efter Festa Junina fulgte så åbenbart en række meget vigtige fodboldkampe (hernede er alle fodboldkampe vist meget vigtige), og hver kamp skulle åbenbart lige markeres med kanonslag. Da et brasiliansk hold i sidste uge så vandt en meget stor fodboldturnering hernede (noget der minder om Champions League - har jeg fået fortalt), troede vi, igen, at dette dog måtte være enden på vanviddet. Men nej! Åbenbart er der flere af de der meget vigtige fodboldturneringer, og i går aftes (midnat) vandt så endnu et tilsyneladende meget populært fodboldhold (Palmeiras) i Copa do Brasil. Og det gav anledning til at brasilianerne festede hele natten lang med kanonslag, dyt, høj musik og råb. Heldigvis sov pigerne fra det i nat, men det gjorde vi ikke! Men NU må det da for pokker være slut med det sk... fyrværkeri!!!

Relancering og 6 mdr. status

Jeg må desværre nok indrømme, at mine ambitioner om at lave min egen hjemmeside i et lækkert design, ikke liiige bliver i denne omgang. Efter mit forholdsvist korte bekendtskab med iWeb (et hjemmeside-program på min elskede Mac), må jeg desværre kapitulere og indrømme, at det nok alligevel ikke er det smarteste program i verden. For selvom jeg tit har bandet og svovlet over det rigide blogger-format, så har blogger jo nok alligevel sine forcer, som selv et smart Mac-program ikke kan matche. Så jeg beklager ulejligheden til mine læsere, og håber at I vil følge med på denne blog - igen...

Når det så er sagt så må jeg da også beklage, at der har været usandsynligt stille på bloggen den sidste måneds tid. Det vil jeg prøve at råde bod på! For Jer hårdtarbejdenede og travle danskere kan det måske være svært at forstå når jeg skriver, at jeg (som hjemmegående husmor!) har haft en masse at se til på det sidste. Og ja det er jo i virkeligheden en dårlig undskyldning, for jeg kunne nok godt have klemt et lille blogindlæg ind imellem de daglige gøremål. 

Men det er blevet hverdag her i Brasilien! Dagene tager hinanden og inden vi får set os om har vi faktisk allerede boet her i 6 måneder! Ja ret præcis d. 29/10 er det et halvt år siden vi trådte ned på brasiliansk grund. Det er virkelig ikke til at begribe, hvor tiden er blevet af, og jeg kan ærlig talt blive helt stresset over at tænke på at vi skal hjem igen om 1½ år, til en hverdag med 2 fuldtidsjobs, 2 institutionsbørn, rengøring, madlavning, madpakker, mm. Ja alt det der kræves af en travl, dansk børnefamilie. 

Det sætter i virkeligheden meget godt danskernes levevis i perspektiv på både godt og ondt. For selvom jeg ofte kan irritere mig over den laissez-faire holdning der hersker her i Brasilien, så kan det da også være befriende nogle gange, at alting ikke skal gå så pokkers stærkt. Et lille eksempel på forskellene i arbejdskultur er Kims beskrivelser af, når Rasmus og ham småløber hen til kaffemaskinen efter en kop kaffe, så kommer de brasilianske kollegaer slentrende lige så langsomt... Og hvorfor er det at vi danskere altid føler at vi har så travlt så travlt? Og kan den travlhed i virkligheden betale sig, når man tænker på alle stress-symptomer og længerevarende sygemeldinger, der ofte er en følge heraf? Eller går det så i virkeligheden så bare lige op? Jeg siger ikke at jeg foretrækker den brasilianske model, men måske man kunne finde en gylden middelvej, så man samtidig med at udføre et godt stykke arbejde, også kan bevare livskvaliteten og glæden ved arbejdet.

Nok med småfilosofi herfra! Man skal jo leve i nuet og glæde sig over det man har lige nu! Og det gør jeg så sandelig også:-) Jeg nyder at have god tid om morgenen, og spise morgenmad med min dejlige familie, at have Mette-tid hver formiddag, og at hygge mig med mine piger, fra jeg henter dem ved middagstid. Det er livskvalitet for mig lige nu!

Lidt om Brasilien og brasilianere

Her er lige et lille indlæg om nogle af mine første indtryk af brasilianere og Brasilien.

10 punkter, der kendetegner en brasilianer:

1. taler i mobiltelefon som var det en walkie-talkie - Ja man tror det er løgn, og det ser simpelthen så dumt ud!
2. snakker meget - og hurtigt! Det portugisiske sprog har utrolig mange ord for samme betydning.
3. er utrolig hjælpsom, og vil gøre alt for at hjælpe - også selvom det ikke altid gør situationen bedre
4. kommer altid for sent til aftaler - og forventer heller ikke at du kommer til tiden. Man kan jo altid skyde skylden på trafikken...
5. er helt vilde med fyrværkeri - de skyder fyrværkeri af hele tiden - også om morgenen på hverdage. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvorfor...
6. bruger enormt meget vand! De går bl.a. i bad 2 gange om dagen, og så bruger de helt vildt meget vand når de gør rent. Også fliserne udenfor får gerne en tur med vandslangen et par gange om ugen.
7. går meget op i sine tænder og tandhygiejne - På mange restauranter er der tandtråd og mundskyl på toiletterne, og man ser enormt mange med bøjle - børn som gamle.
8. bruger store mænger sukker - brasilianerne synes at vi er meget mærkelige, når vi drikker kaffe el. juice uden sukker!
9. er meget sociale og elsker at gå ud - Det er meget normalt at gå på restaurant til frokost, og shoppingcentrene er fyldte af mennesker helt til kl. 22 om aftenen - også børn.
10. er dårlig til at overholde aftaler - tingene sker altid først “amanhã” (i morgen) - især Kim er ikke så begejstret for denne “egenskab”, da det giver store problemer engang imellem;-)

Og så lige 10 ting om Brasilien:

1. Der er enorm stor forskel på rig og fattig - de rige har rigtig meget, og de fattige har meget lidt. Mindstelønnen i Brasilien er 510 $R (knap 1.700 kr.) og ca. 1/3 af landets befolkning får mindstelønnen el. mindre. Mindstelønnen er for en arbejdsuge på 44 timer, vel at mærke! F.eks. får gartneren, som arbejder i vores condominium, kun 550 $R (ca. 1800 kr) om måneden for en 44 timers arbejdsuge. En lærer på pigernes privatskole får ca. 850 $R om måneden (ca. 2800 kr.)
2. Det er normalt at man får en Cesta Basica oveni sin løn, hvilket også er lidt af et fortidslevn. En Cesta Basica er en “basispakke” der indeholder fødevarer til en hel måned for én familie. Indholdet i sådan en pakke kan f.eks. være: ris, bønner, sukker, olie, mel, kaffe og mælk. (I Brasilien er der kun langtidsholdbart mælk).
3. Det er et dyrt land at leve i - biler, møbler, elektronik, hvidevarer og tøj koster stort set det samme som i Danmark - eller mere - , til trods for at lønningerne generelt er lavere. Men til trods for at alt er dyrere er kvaliteten meget ringere. Plastic-fantastic!
4. Der er en kæmpe importafgift, så alle ikke-brasilianske varer er enormt dyre - f.eks. koster LEGO ca. 3 gange så meget som i Danmark. Et legehus, som sælges i ToysRus i USA for 1250 kr, sælges i Brasilien for 8575 kr. Det er næsten 7 gange så meget for det samme legehus!
5. Arbejdskraften er billig, hvilket især ses i servicefagene, hvor der ofte er overbemandet frem for underbemandet. Der er derfor generelt et højt serviceniveau - f.eks. har supermarkederne ansatte til at pakke varerne i poser, på tankstationerne får man fyldt op af en tankpasser, i tøjbutikkerne render ekspedienterne i hælene på én (irriterende!), osv. I håndværksfagene bliver mange ting gjort manuelt - f.eks. er det almindeligt at opføre bygninger med in-situ støbt beton, hvor bygningen først er bygget op i et træskelet. Det tager en evighed at bygge huse hernede...
6. Bilerne kan både køre på benzin og ethanol - Brasilien har en stor sukkerproduktion, og ethanol er derfor billigt brændstof. Meget miljøvenligt og samtidig uafhængig af olielandende.
7. Inflationen er høj, så pengene bliver hurtigt mindre værd. Det er almindeligt, at brasilianerne handler ind for en hel måned af gangen, da pengene hurtigt taber værdi, så det er en rigtig dårlig idé at tage i supermarkedet de første dage i måneden, medmindre du har tænkt dig at bruge hele dagen på det;-) Inflationen er dog ikke så høj længere som den har været, så brasilianernes handle-vaner er mere et levn fra år tilbage.
8. Der er høj kriminalitet, hvilket betyder at alt er hegnet ind, og der er meget politi på gaden. F.eks. skal man igennem to porte, for at komme ind i vores condominium, så man bliver sluset igennem, og der sidder en vagt ved porten 24 timer i døgnet. Vi har en fjernbetjening til porten med to knapper - én til at åbne porten, og én til at slå alarm i tilfælde af kidnapning! Hvis man trykker på knap nr. 2, bliver der tilsendt en specialstyrke fra São Paulo, så man skal være temmelig opmærksom på ikke at trykke på knappen ved et uheld!
9. Skoletiden er på 5 timer om dagen - gennem hele skoleforløbet inkl. highscool. Alle skoler har 2-hold-skift, hvilket betyder, at man kan vælge at have sit barn i skole om morgenen fra 8-13 eller om eftermiddagen fra 13-18. Kayas og Sofies vuggestue har åbent fra kl. 7-19 alle hverdage, og man kan enten vælge en formiddagsplads, en eftermiddagsplads, eller en heldagsplads. Nogle børn er altså i vuggestue 12 timer hver dag!
10. Der er et enormt gammeldags banksystem. For det første er der ingen betalingsservice, så man kan ikke melde sine regninger til en automatisk overførsel. Der er godt nok netbank, men man kan kun betale 1500 $R om dagen vi netbank, så alle store regninger skal betales i banken. Desuden er der sat begrænsninger på, hvor store beløb man kan betale med sit kort. Det kan godt give problemer når man køber ting som f.eks. møbler! 

Der er sikkert mange andre ting at skrive om, men her var lige nogle af vores første indtryk. Generelt vil jeg dog sige at vi er blevet mødt med enorm stor venlighed og hjælpsomhed. Brasilianere er utroligt åbne og gæstfri mennesker, hvilket kan opveje mange af de mindre positive ting ved Brasilien.

På plads

I weekenden blev det endelig tid til at få vores ting på plads, hængt billeder og hylder op, og få gjort pigernes værelse lidt hyggeligere. Her er et par billeder af vores hjem...

Køkken/alrum

 Pigernes værelse og badeværelse

Stue/legehjørne

 Spisestue

 Tv-stue

Gangen mellem stue og køkken/alrum, med udgang til haven

I weekenden fik vi også snakket lidt mere med nogle af vores naboer, og var inde og besøge dem i deres hjem. Det er nogle rigtig søde og hjælpsomme mennesker, og de har to piger på 1 og 4 år, så måske en legekammerat til Kaya og Sofie? Jeg håber vi kommer til at se mere til dem!

Vi spurgte vores naboer om de vidste, hvor vi kunne finde nogle trævarer, som vi bla. skal bruge til at skrue nogle ting ind i væggen, og indramme et billede, som vi har med hjemmefra. De kiggede meget undrende på os, og kunne ikke rigtig forstå, hvorfor vi skulle bruge træ. De fortalte så, at her i Brasilien er det ikke normalt at man selv ordner de praktiske ting i hjemmet, men man ringer altid efter en professionel. Brasilianere bryder sig ikke om at gøre ting selv. Her er det jo så heller ikke så dyrt at få en håndværker, som det er i Danmark! Så giver det også bedre mening at det ikke er til at finde byggematerialer nogen steder!

I weekenden blev Sofie desværre syg med feber, så hun har ikke været i vuggestue i går og i dag. Heldigvis er hun i bedring i dag, og er næsten feber-fri. Men hold da op hvor er det hårdt at have syge børn hele tiden!

Man undrer sig nogle gange...

Lige en lille anekdote om det brasilianske system...
I forgårs ringede en mand fra sygehuset UNIMED, hvor vi har haft Kaya behandlet to gange. Han ringede bare for at informere os om beløbet på vores hospitalsregning. Ca 20 minutter efter ringede han igen - samme mand! Vi havde jo været der 2 gange, så han ringede med endnu et beløb. Godt så! Men hvad så? Ja så skulle regningen jo betales, og her får man jo åbenbart ikke bare sendt en regning, som kan betales på netbank. Jeg kørte derfor ud på sygehuset i går formiddags, og blev gelejdet hen til en lille bås, hvor man kan betale hospitalsregninger. De fik heldigvis hurtigt fat i, hvad jeg ville, og fandt hurtigt regningerne med specifikationer for de to behandlinger. Jeg havde sørget for at tage lige penge med, da jeg jo havde fået beløbet på forhånd, så det måtte da gå hurtigt det her, tænkte jeg. Der tog jeg fejl!
Da manden havde modtaget beløbet skulle han så taste en hel masse informationer ind på en computer, printe noget til én printer, derefter printe noget til en anden printer, og til sidst taste noget ind på en meget gammeldags regnemaskine. Derefter skulle han igen taste en masse informationer ind på computeren, printe, klipse sammen mm., og, ja, jeg har faktisk ingen anelse om hvad manden foretog sig. Mens jeg stod og ventede på at han blev færdig, havde de da også lige tid til at hyggesnakke lidt  - med hinanden vel at mærke.
Efter ca en halv time var jeg færdig, og havde betalt min regning, og smilede over det utroligt ineffektive system. Det sjove er, at havde det været i Danmark var jeg blevet irriteret og knotten over at vente så lang tid, men her i Brasilien tager alting bare lang tid, og det accepterer mand bare. Mand oplever aldrig sure kunder i butikskørerne, hidsige bilister el.lign. Det kunne vi danskere godt lære lidt af...

Hovedindgangen til hospitalet

Ovenpå igen!

Efter mere end en uge i sygdommen tegn for hele familien - værst for Kaya - vågnede vi denne solfyldte søndag morgen glade og friske:-) Nu krydser vi så fingre for at vi endelig er ved at være ovenpå igen! Det har været en rigtig rigtig træls uge, hvor vi har været på sygehuset med Kaya to gange, og vi alle fire har været ramt af en virus-infektion, med feber og hvad der dertil hører.
Jeg gider ikke at skrive en helt masse om alle de trælse ting vi har været igennem, men mere sætte fokus på, hvor stor hjælp vi har fået fra vores brasilianske ven Mirian, som er engelsklærer på pigernes skole. Mirians mor er børnelæge, hendes far er gynækolog og hendes onkel er også børnelæge, og hvad der er endnu bedre - de taler engelsk!! Jeg kunne skrive flere sider om alt, hvad de har gjort for at hjælpe os i denne uge, men bare for at nævne et par ting:

- Mirian har tilbragt 2 dage sammen med os på sygehuset, for at få undersøgt Kaya (som oversætter)
- Hendes mor har ringet til os 2 dage dagligt for at høre hvordan vi har det
- De har hentet medicin til os, bagt kage til os og andet godt
- og som tak for hjælpen (eller omvendt) har de inviteret os til Feijoada hjemme hos dem

Ja som tidligere nævnt, så har vi kun mødt helt fantastisk søde og rare brasilianere:-) Det kompenserer lidt for at man er så langt væk fra familien og de vandte omgivelser i Danmark. Nu ved vi da hvordan det brasilianske sundhedssystem virker!

Så har vi igen en glad Kaya!

I går fik vi besøg af Beth, som er leder af pigernes vuggestue. Hun savnede sådan pigerne og var så bekymret for dem, så hun ville gerne lige forbi og hilse på:-) Det var pigerne rigtig glade for, og blev vildt begejstrede da de så hende.

Sofie og Beth

Der er nu heller ikke noget at sige til at vi alle er blevet syge, for det er hundekoldt hernede! Ja det vil sige - der er faktisk 20-25 grader det meste af tiden - udenfor! Men inde i husene er det iskoldt! Brasilianske huse er jo - modsat danske - bygget til at holde varmen ude, og der er ingen isolering, termoruder og varme installeret. Det er sikkert meget rart til sommer, men lige nu er det jo vinter i brasilien - den koldeste vinter i mange år (der var vi virkelig heldige!). Jeg krydser rigtig meget fingre for at vi har taget vores vinterdyner med i den container, som lige nu står og venter på at blive fortoldet i havnen i Santos!!!

Lige til sidst et par billeder af vores nye biler:-) Det er selvfølelig min den store;-)

Kims bil

Pigernes og min bil:-)

Brasilianere er helt fantastiske!

Jeg bliver altså lige nødt til at udtrykke min meget store begejstring for det brasilianske folkefærd! Vi har kun boet her en måned nu, og jeg føler mig allerede hjemme - både her i vores condominium og på pigernes skole. Man bliver altid mødt af store smil, udstrakte arme og kindkys, så man kan da ikke blive andet end i godt humør!
I går havde jeg en hel dag sammen med vores nye hushjælp, Zenaide, og hun er da virkelig også bare en livsbekræftende personlighed. Hun er et stort smil og synger i vilden sky mens hun gør rent, så man kan ikke undgå at få et smil på læberne:-) I går blev hun en time længere end aftalt, og så vidt jeg kunne forstå på hende var det fordi hun syntes at der var så beskidt at hun ikke kunne gå fra det. Hehe - ja det siger lidt om vores hjem... Nu er der skinnende rent! Det er jo ellers ikke ligefrem som om hun tjener ret mange penge. Vi betaler hende 650 R$ (ca. 2000 kr.) om måneden for at være her 6 timer hver dag, og så tror jeg endda at det er en rimelig høj løn for en hushjælp herude. Men når man tænker på at leveomkostningerne i Brasilien er temmelig høje - ja faktisk på højde med danske priser, så har hun godt nok ikke mange penge at gøre med. Udover de 2000 kr. betaler vi så hendes skat (ca. 20 %) og transportudgifter og så får hun en månedlig basispakke med fødevarer, der bl.a. indeholder ris, bønner, olie og sukker. Det er helt almindeligt at give som en del af lønnen i Brasilien.
I dag skulle vi gerne få en levering af møbler, som jeg har bestilt fra Tok & Stok på internettet. Det er jo altid lidt spændende om man får sine ting, og især når det er bestilt på nettet, men jeg sidder håbefuldt i mit hjem og venter:-) Det bliver dejligt at få lidt flere møbler til at udfylde vores ret tomme hjem! På fredag skulle containeren med vores personlig ting fra Danmark også komme til havnen i Santos, så det bliver helt fantastisk! Så er det bare spændende, hvor lang tid containeren skal vente i tolden...

At få leveret en vaskemaskine...

... uden at kunne sige andet på portugisisk end "não falo Português" (jeg taler ikke portugisisk), er lidt af en udfordring. Nu er Kim jo begyndt på arbejde, så nu er det mig, der må stå for de praktiske ting i huset:-S Ikke desto mindre har vi nu fået både komfur og vaskemaskine! Jeg prøvede at forklare at vi gerne skulle have det installeret også, men svaret på det var bare, at de lige pillede plastikmarkaterne af... Godt at jeg har en praktisk mand! Nu virker vaskemaskinen i hvert fald, og kører allerede på højtryk. Første vask dog kun vasket i skyllemiddel, som vi troede var sæbe (ups!).

Vores køkken - nu med hvidevarer!

Vores bryggers - nu med vaskemaskine!

Dagen i går bød også på en gåtur i området, som igen var lidt en udfordring pga. fotovene i meget varieret kvalitet. Vi troede bare at vi kunne gå en smut ned i parken, men det er altså helt umuligt med en kæmpe tvillingeklapvogn. Jeg er kommet til den konklusion at vi så bare må tage bilen de 500 meter ned til parken, og så går derfra...

På vejen ned til parken mødte vi en mand, der prøvede at forklare os et eller andet, som ifølge min parlør betød enten noget med mor eller trafik, og det endte med at vi blev helt nervøse og troede at det betød at det var for farligt at gå på vejene. Til sidst løb han væk for - åbenbart - at hente sin bil, og da han kom kørende tilbage viste det sig at han bare ville sælge os noget honning! De portugisiske ord minder utroligt meget om hinanden i udtalen, så det giver anledning til lidt sprogforvirring:-)

På gåtur i vores condominium

I går aftes vovede jeg mig for første gang ud i den brasilianske trafik i vores store lejebil, da min mor og jeg kørte en tur ned i Esplanada Shopping, som er et kæmpe shoppingcenter med 160 butikker og en helt masse restauranter. Butikkerne i Brasilien har åbent til kl. 22 alle ugens 7 dage, og der er altid masser af liv. Det er meget normalt at spise ude om aftenen, og det er helt almindeligt at have sine børn med til langt ud på aftenen - selv nyfødte. Men da brasilianerne (også Kim) arbejder til kl. 18 hver dag, og typisk har lang transporttid, er det nok meget naturligt at børnene kommer senere i seng end vi er vandt til i Danmark. Det er også planen at vi skal have Kaya og Sofie ind i en ny rytme, hvor de kommer senere i seng og sover mere om dagen, men det tager vi lige i etaper...