Viser opslag med etiketten Supermarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Supermarked. Vis alle opslag

onsdag den 6. juli 2011

En banan er ikke bare en banan...

Jeg var en smut i Carrefour her til morgen for at købe nye forsyninger af rengøringsprodukter til Zenaide. Der ryger altså nogle flasker sulfo når man får gjort rent hver dag, og mit indtryk er at brasilianere generelt er ret begejstrede for at bruge meget rengøringmiddel! Og ét produkt til hver en ting... Jeg tog lige et billede af de produkter som jeg skulle købe til hende (som er blevet opbrugt på en måneds tid)- dette er blot et udvalgt af de rengøringsprodukter som pt. befinder sig i bryggersskabet:


I det hele taget er der bare meget mere af alting i supermarkederne hernede. Særligt frugt og grønt fylder en stor del af butikken, hvilket jo er klart nok, da man kan få mange flere frygter og grøntsager end i Danmark... Jeg har aldrig før tænkt på at man kan få forskellige sorter af f.eks. bananer, men hernede er en banan ikke bare en banan. Jeg tror de har omkring 8-9 forskellige slags bananer her i Carrefour. Og så koster de næsten ingenting - 9 store bananer for 7 kr! Det er godt når man har en meget stor banan-spiser i huset (Sofie;-)).

Banan-udvalget i Carrefour
Det samme gør sig gældende for udvalget af citrusfrugter. De mest almindelige appelsiner her er faktisk grønne...


Store mængder af løg og hvidløg!




Og her kom vi så til en af de 4 (!) gange med rengøringsprodukter i alverdens mærker og dufte! Hvis bare det dufter godt er det jo nok rent... Men taget i betragtning at man sjældent bruger varmt vand til at gøre rent med, og at vaskemaskiner også kun vasker i koldt vand - ja så er det jo også nødvendigt med nogle skrappe sager!


... og ris og bønner bliver serveret til så godt som enhver ret i brasilien, så det har de selvfølgelig også meget af på hylderne! Jeg tror aldrig før jeg har set 10 kg. poser med ris/bønner...