Til Dronningens fødselsdag

En årlig tradition for ude-danskere verden over, er fejringen af Dronning Margrethes fødselsdag. Et koncept der i virkeligheden nok ikke har så meget med Dronningen at gøre, men som nok mere er en fejring af danskheden og en fastholdelse af de danske traditioner.

Festen blev arrangeret af det danske konsulat i São Paulo, og blev realiseret på baggrund af sponsorater fra danske virksomheder i Brasilien. Der var omkring 300 gæster med til festen, som alle havde en eller anden tilknytning til Danmark - en god blanding af midlertidigt udstationerede (som os) og danskere som har boet i Brasilien i mange år, som har stiftet familie her.
Vi fik serveret en forret af forskellige slags fisk, (sild, laks og fiskefilet), og derefter var der buffet med alle de kendte, danske retter som frikadeller, leverpostej, flæskesteg mm..

Konsulen fra de danske konsulat i São Paulo holdt en tale (på portugisisk, hvilket jeg syntes var lidt underligt), hvorefter der blev synget "Der er et yndigt land" efterfulgt af den brasilianske nationalsang.
Efter middagen blev dansegulvet åbnet med "Buggi buggi", - hvor det lige kommer fra ved jeg ikke, men det er åbenbart en tradition til "Dronningens fødselsdag".

Dronningen var skam også med - dog kun i levende billeder...

Buffet med traditionel, dansk mad

Vores bord med en blanding af folk fra Siemens og FLSmidth

Der bliver sunget med på den brasilianske nationalsang - sådan da...

Til sidst er der vidst bare at sige:

Gud bevare Danmark! 

Den stakkels vejmand

Nogle gange kan man godt få fornemmelsen af at befinde sig en 50-100 år tilbage i tiden... På nogle områder er industritiden altså ikke helt slået igennem her i Brasilien! Meget arbejde foregår stadig manuelt, som f.eks. de stakkels mænd, der går og fejer i vejkanten på en tre-sporet hovedvej midt på dagen. Arbejdssikkerhed er vist ikke noget man går så meget op i i Brasilien!

Tilsyneladende er det bare stadig mere attraktivt at hyre manuel arbejdskraft frem for at investere i maskiner til at gøre arbejdet langt hurtigere. Det har selvfølgelig den fordel, at det beskæftiger flere mennesker (til en elendig løn!)

God påske!

I Brasilien er påsken knap så lang som vi er vandt til i Danmark, da det her kun er helligdag langfredag. Ikke desto mindre blev påsken dog fejret alle dage med traditionel dansk påskefrokost fredag og påske-grilfest i São Paulo lørdag.

Fredag havde vi som sagt inviteret til rigtig dansk påskefrokost, med alt hvad der dertil hører. Vi havde endda fået skaffet marineret sild og Rød Aalborg! Vi havde inviteret vores brasilianske og amerikanske venner, så for vores gæster var maden en noget anderledes oplevelse:-) Jeg er ikke sikker på at de syntes at de danske specialiteter var så lækre, at de ligefrem selv vil give sig i kast med at lave marinerede sild og leverpostej, men nu har de da prøvet det!

Gæsterne samlet omkring det danske påskebord - og dannebrog er selvfølgelig kommet på bordet i dagens anledning:-)

Der bliver hygget med dans:-)

Lørdag var vi til påske gril-fest i São Paulo, hvor der bor en anden dansk familie. Her var der gang i den hele dagen med masser af børn og masser at lege med!

Der var arrangeret påskeæg-jagt for børnene, hvilket var et stort hit:-) De fleste af pigernes æg blev dog plyndret af de større drenge...

Søndag var hviledag på sofaen - det er hårdt at have påskeferie!!

En ægte husmor!

Påsken nærmer sig, og i denne anledning har vi valgt at invitere nogle venner på en traditionel, dansk påskefrokost. Og det er faktisk lidt en udfordring i et land, hvor man hverken spiser marinerede sild, rugbrød eller drikker snaps. For hvad er en påskefrokost uden sild og snaps? Det ser dog ud til at dette problem er løst, da én af Kims kolleger i São Paulo har været så sød, at finde både sild og snaps til os i en specialbutik, der sælger importvarer. Hvor heldig kan man dog være! Jeg ved dog ikke om vores gæster synes det er så heldigt, at de nu er nødt til at smage på denne delikate, danske ret;-)

Resultatet af dagens syltning!

Eftermiddagen i dag har derfor stået i husmoderens tegn, med syltning af rødbeder og rødkål til frikadellerne og leverpostejen (som jeg stadig mangler at få lavet:-S). Det er jo egentlig ikke så svært at lave selv, og smager en hel del bedre end det man kan købe hernede (for man kan faktisk godt købe både sultet rødkål og rødbeder!). Jeg plejer at bruge opskriften fra grydeskeen.dk, som har mange gode opskrifter på de gamle, danske retter. I morgen står den så på leverpostej, og jeg har endelig fundet svinelever, så jeg håber den bliver rigtig denne gang!

God påske!!

Weekendtur til vandfaldene

Et af de absolutte must-sees i Brasilien er Foz do Iguaçu, i grænseområdet mellem Brasilien, Argentina og Paraguai. De gigantiske vandfald er på listen over verdens 7 natur-vindundere, og det forstår man godt når man ser det! Jeg er helt sikker på at der ikke eksisterer noget lignende andet steds!

Vi havde tre hele dage ved vandfaldene. Første dag tog vi ud til vandfaldene fra den brasilianske side, hvor man havde en fantastisk panoramaudsigt over vandfaldene. Anden dag brugte vi på den argetinske side, som efter min mening var det smukkeste og mest spektakulære af de to. På den argentinske side var man helt tæt på vandfaldene, og flere steder kunne man gå lige over dem.

Hele familien samlet

Den sidste del af turen på den brasilianske side var efter min mening den bedste, da man her er ret tæt på vandfaldene.

Efter gåturen var der brug for en frokostpause. Ved spisestedet vrimlede det med små næsebjørne, som var ude efter madrester i skraldespande og på bordene. De så ret søde ud, men kunne være temmelig aggressive og ret irriterende når man prøvede at spise sin frokost. 

Anden dag var vi på den argentinske side af faldende, som var en noget anderledes oplevelse end vi havde haft dagen før. Selve nationalparken omkring vandfaldende og Iguacu-floden var meget større, med flere små gåture. Fra indgange  af parken tog man et lille tog, som kørte til de forskellige vandreture. Ved første stop kom vi til den første del af vandfaldene, hvor der både var gåture hen over faldende, og længere nede mod floden, så man kom meget tæt på vandet.

Sidste stop på togturen var "Djævlegabet", som var noget helt specielt! Efter at have krydset den brede, og rolige Iguacu-flod på hævede broer, kom vi til dette fantastiske sted, som både virker lidt skræmmende og dragende på samme tid. Vi stod bogstavelig talt over flodens udløb ud i intetheden! Vandets brusen overdøvede næsten alt andet, hvilket var lidt skræmmende for to små 1-årige piger:-)

Den sidste dag var vi en tur i fugleparken, som lå lige ved siden af vores hotel. Utroligt mange smukke, eksotiske fugle, som man flere steder kunne komme helt tæt på. Her får vi lige en snak med en tukan, som dog blev lidt for nærgående og begyndte at hakke efter Kaya. Bagefter gik den til angreb på en japansk turist, som havde stykket kameraet lidt for langt frem:-)