Weekendtur til vandfaldene

Et af de absolutte must-sees i Brasilien er Foz do Iguaçu, i grænseområdet mellem Brasilien, Argentina og Paraguai. De gigantiske vandfald er på listen over verdens 7 natur-vindundere, og det forstår man godt når man ser det! Jeg er helt sikker på at der ikke eksisterer noget lignende andet steds!

Vi havde tre hele dage ved vandfaldene. Første dag tog vi ud til vandfaldene fra den brasilianske side, hvor man havde en fantastisk panoramaudsigt over vandfaldene. Anden dag brugte vi på den argetinske side, som efter min mening var det smukkeste og mest spektakulære af de to. På den argentinske side var man helt tæt på vandfaldene, og flere steder kunne man gå lige over dem.

Hele familien samlet

Den sidste del af turen på den brasilianske side var efter min mening den bedste, da man her er ret tæt på vandfaldene.

Efter gåturen var der brug for en frokostpause. Ved spisestedet vrimlede det med små næsebjørne, som var ude efter madrester i skraldespande og på bordene. De så ret søde ud, men kunne være temmelig aggressive og ret irriterende når man prøvede at spise sin frokost. 

Anden dag var vi på den argentinske side af faldende, som var en noget anderledes oplevelse end vi havde haft dagen før. Selve nationalparken omkring vandfaldende og Iguacu-floden var meget større, med flere små gåture. Fra indgange  af parken tog man et lille tog, som kørte til de forskellige vandreture. Ved første stop kom vi til den første del af vandfaldene, hvor der både var gåture hen over faldende, og længere nede mod floden, så man kom meget tæt på vandet.

Sidste stop på togturen var "Djævlegabet", som var noget helt specielt! Efter at have krydset den brede, og rolige Iguacu-flod på hævede broer, kom vi til dette fantastiske sted, som både virker lidt skræmmende og dragende på samme tid. Vi stod bogstavelig talt over flodens udløb ud i intetheden! Vandets brusen overdøvede næsten alt andet, hvilket var lidt skræmmende for to små 1-årige piger:-)

Den sidste dag var vi en tur i fugleparken, som lå lige ved siden af vores hotel. Utroligt mange smukke, eksotiske fugle, som man flere steder kunne komme helt tæt på. Her får vi lige en snak med en tukan, som dog blev lidt for nærgående og begyndte at hakke efter Kaya. Bagefter gik den til angreb på en japansk turist, som havde stykket kameraet lidt for langt frem:-)

São Roque

Så blev det igen tid til at se lidt af landet. Denne gang blev det en tur til São Roque, - en lille by beliggende mellem Sorocaba og São Paulo. São Roque er opstået omkring en stor tekstilfabrik fra 1919, som dengang var arbejdsplads for 80 % af befolkningen i byen. Navnet på tekstilfabrikken, Brasital, er en sammensmelting af ordene Brasilien og Italien, hvor grundlæggeren af virksomheden havde sin oprindelse.
I dag er den gamle tekstilfabrik omdannet til byens kulturcentrum, og huser blandt andet kommunens  turistforvaltning, uddannelse- og kulturforvaltning, offentlig bibliotek, musikskole og to store haller til kulturelle arrangementer.
Den gamle fabrik ligger i et stort park-lignende område, med vandfald og små naturstier. Bygningerne har en unik arkitektonisk fremtoning og er bundet smukt sammen af flere små torve, pladser, stier og grønne områder.

Brasital set udefra

En lille spilopmager!

En gammel lade med et smukt lysindfald

Kim og Sofie på en af naturstierne

Indgangen til en af det store haller med kulturfore

Biblioteksarkaden

Pladsen foran musikskolen

Efter Brasital tog vi ned i byens centrum, hvor der var en central plads foran domkirken. En meget hyggelig lille by med fine små pladser og gader - desværre med samme rodede bebyggelse som man typisk ser i de brasilianske byer!

På hjemturen tog vi forbi et motorvejscenter, med masse af butikker, spisesteder og forskellige aktiviteter. Blandt andet en stor hest, som især Kaya ikke kunne få nok af at sidde på!

I motorvejscentret er der også en stor dyrehandel, med heste, køer, lamaer, høns, geder, kaniner og alverdens andre dyr! Og så kan man da også lige købe en Tukan, hvis man har lyst til det!

Drive-Inn Pick-Up!

En positiv ting ved Brasilien er, at servicen som regel altid er i top! (hvilket dog ikke helt kompenserer for at kvaliteten som regel er helt i bund...)

Pigernes skole er ikke en undtagelse, hvad servicen angår, men til gengæld er kvaliteten også i top! En af de servicegoder man får som forældre er en drive-inn bringe- og henteordning. Ja det fungerer i princippet på samme måde som drive-inn'en på McDonalds, bortset fra at du ikke får en Bic Mac menu med hjem - trods alt...

I starten havde jeg det lidt underligt med systemet, og fortrak da selv at hente pigerne inde i vuggestuen, så man samtidig lige kunne få en lille sludder med personalet (jeg bringer dem dog stadig altid derind om morgenen). Nu må jeg nok indrømme at jeg er blevet lidt mere magelig, så jeg benytter mig af den fantastiske henteordning hver dag:-) Og ærligt talt - som mor til tvillinger på hver 11 kg, som stadig af og til vil bæres på armen, så synes jeg ret godt om drive-inn'en! Og så har pigerne jo også hver en kontaktbog, så jeg altid ved hvad de har spist, hvor meget de har spist, hvor tit de er blevet skiftet, og hvad de har lavet i bleen, hvilke aktiviteter de har lavet i løbet af dagen, og hvor meget de har sovet. So what else is there to know??

Nedenfor er der en billedserie, der illustrerer hentningen i drive-inn'en (sammen med Niels og Anders).

Niels er kommet på bagsædet godt klemt inde mellem to barnesæder!

Vejen inde i skolen, som kun er åben for bilkørsel ved af-og pålæsning morgen,
middag og aften. (Tre gange dagligt, da der både er et formiddags- og et eftermiddagshold.)

Vi er allerede blevet spottet ved indgangen til skolen, så de er hurtigt klar med
pigerne når jeg kommer frem til afhentningspunktet for de små børn.

De bliver også sat i autostolene, så jeg behøver ikke at stige ud ad bilen:-)

På vej hjem igen - Kaya og Sofie synes vist det er lidt mærkeligt at Niels skal sidde mellem dem!

Sightseeing in Sorocaba with the boys:-)

Så var det tid til endnu et besøg fra Danmark - denne gang er det Anders' og Niels' tur til at se vores "spændende" by:-) Da det jo nærmest er umuligt at finde noget om Sorocaba på nettet, havde de sat mig på opgaven at finde nogle spændende sights til dem. Det passede mig egentlig meget fint, da det jo er en oplagt mulighed for at finde ud af lidt mere om den by vi bor i.

Lidt ved en fejl (i forsøget på at finde et vandfald) var første sight Itupararanga dæmningen igen, som Kim og jeg jo lige havde været ude ved. Men det er nu da også et meget dejligt sted, og vi kørte lidt mere rundt i området denne gang, med nogle smukke udkigspunkter over floden.

Udsigt over det opdæmmede område

På tilbagevejen fra dæmningen lykkedes det os endeligt at finde vandfaldet, som vi to gange før har prøvet at finde ud til uden held. Vældigt fint, bortset fra et lille uheld med en myretue og et edderkoppespind;-)

Efter et par dage i den Brasilianske sommerhede blev det for meget for drengene (og mig), og vi blev nødt til at købe et pool. Desværre hælder vores græsplæne temmeligt meget, så det blev et lidt større udgravningsprojekt! Det krævede naturligvis et par øl og en cookie;-)

Næste sight var i Itu (den by hvor Kim arbejder), hvor jeg havde læst, at der skulle ligge en chokoladefarm. Det var lige noget for Anders, som er ret vild med chokolade;-) Han blev dog vist en anelse skuffet, da det viste sig at være mere en familiepark end en egentlig chokoladefarm, men pigerne syntes det var rigtig sjovt!

Så er bilen fyldt op med alle børnene på bagsædet!

Dagen blev afsluttet med brasiliansk churrasco (grill) på terassen. 

Thumbs up for det! (det bruger man meget her i Brasilien;-))

Tandlægebesøg

I dag var det tid til første tandlægebesøg her i Brasilien. Ja faktisk burde jeg have været ved tandlægen for længe siden, men det er jo ikke ligefrem det man ser aller mest frem til!
Da jeg ankom til klinkikken (heldigvis i god tid!), fik jeg stukket et spørgeskema i hånden med mere end 70 spørgsmål, som lige skulle udfyldes først. Det er jo også almen kutyme i Danmark. Men to siders spørgsmål på portugisisk tager altså en del tid at udfylde for mig, som, må jeg jo nok indrømme, er langt fra flydende i sproget endnu! Desuden er vi endnu ikke kommet til kapitlet "tandlægebeøg" på sprogskolen;-) Heldigvis har jeg jo altid min iPhone på mig med ordbog, så det hjalp da lidt.

Det lille spørgeskema jeg skulle udfylde. 

Da jeg havde udfyldt skemaet blev jeg kaldt ind på tandlægens konter, hvor vi lige skulle have en lille snak først om min tandsituation. Derefter gik vi ind i et andet lokale, hvor jeg så skulle have taget et røntgenfoto, og derefter til et tredje lokale, hvor tandrensningen skulle foregå. For ja, - jeg kom altså bare for at få en tandrensning! 

Selve behandlingen foregik på nogenlunde samme måde, men jeg må indrømme at jeg blev en anelse nervøs, da de på et tidspunkt gav mig beskyttelsesbriller på! Ved ikke helt hvad det gik ud på! Når jeg skriver "de", så mener jeg altså tandlægen og hendes TO assistenter! Ja man skal jo ikke gå ned på mandskab! 

Da jeg så var færdig fik jeg at vide at jeg skulle have en ny tid i næste uge for at færdiggøre tandrensningen. Jeg syntes nu ellers det virkede færdigt nok, så jeg er lidt spændt på hvad de finder på at gøre ved mig i næste uge! Men for den nette sum af 422 BRL (ca. 1375 kroner!!), så kan det da kun blive godt! Hvis der er nogen der tror det er billigt at leve i Brasilien, så kan de godt tro om igen!