Hvorfor må man dog aldrig dreje til venstre i dette land?!! Det giver virkelig bare ikke mening for mig. Dette skilt må absolut være et af de mest benyttede i dette land! Og nu må man så heller ikke længere køre til venstre i det trafikkryds der fører ned til vores vej, hvilket selvfølgelig gør mig endnu mere irriterende!
Men jeg forstår det bare ikke. Man har åbenbart ikke tiltro til at folk kan se sig for når de kører igennem et trafikkryds. Det eneste man, efter min mening, får ud af dette forbud er, at der kommer endnu mere trafik ind på de mindre veje. For hver gang man skal dreje til venstre er man nødt til at lave en retorno (retur), hvor man bliver ledt igennem sidegaderne for at krydse den vej, hvorfra man vil dreje til venstre (som jeg har prøvet at illustrere på min lille skitse;-)). Tit bliver man nødt til at køre en temmelig indviklet omvej for at komme over på den anden side af vejen. Og én ting er helt sikkert! Når du så vil tilbage igen kan du ikke regne med at kunne køre samme vej som den du kom fra. Det gælder virkelig om at havde en god stedsans - eller en god/opdateret GPS for at finde rundt - desværre har jeg ingen af delene...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar