Hverdagens små udfordringer

Nogle gange kan de mest simple, små hverdagsopgaver synes som lidt af en udfordring for mig. Især når det er noget, der handler om at jeg skal ringe til nogen og bede om noget, eller forklare noget på portugisisk. Det med sproget er ikke så slemt, når bare man står ansigt til ansigt med den man taler med, for så man jo også sine hænder som hjælp til at forklare sig med. Men i telefonen afhænger dem udelukkende af mine taleevner.

For snart 2500 km siden begyndte min bil at fortælle mig, at den gerne ville til et eftersyn, og da jeg længe nok har ignoreret min bils venlige anmodning, hver gang jeg starter den, var det vist på tide at få gjort noget ved det! Jeg fik vores søde naboer til at finde en adresse på et værksted, og kørte derud i formiddags for at aftale en tid. Værkstedet ligger i den modsatte ende af byen, så det ville da helt sikkert have været smartest at bare at ringe og bestille en tid, men da jeg altså stadig er lidt telefonforskrækket valgte jeg at køre helt derud. Jeg skulle nemlig også lige forklare lidt om nogle småting på bilen, der skal repareres samtidig. Da jeg så kommer derud og går hen til damen ved skranken, ringer hun bare op til en mand (mekanikeren), giver mig telefonrøret og beder mig om lige selv at forklare ham, hvad der skal laves - i telefonen. Fedt. Med en møg dårlig forbindelse. Men! Det lykkedes mig at forklare ham det hele uden nogle problemer (tror jeg), og jeg har nu en aftale på mandag kl. 9:-)

Så i min egen lille sejrsrus fik jeg også lige ordnet et par andre telefoniske hængepartier, som også lykkedes OK! Det er jo egentlig slet ikke så slemt, det sprog...