To små brasilianere!

I dag er lidt af en mærkedag for os. I dag har vores to piger nemlig levet størstedelen af deres liv i Brasilien! Lige præcis én dag mere i Brasilien end i Danmark. Men betyder det så at de er mere brasilianere end danskere?

For mig vil de selvfølgelig helt klart altid være danske børn, selvom de selvfølgelig bliver påvirket af brasiliansk kultur hver eneste dag. Det er sjovt at følge, hvordan de udvikler deres sprog i en sjov sammenblanding af portugisiske og danske ord, og jeg er helt overbevist om, at de forstår det meste af, hvad der bliver sagt til dem - både på portugisisk og dansk. De elsker ris og bønner, som brasilianerne spiser hver eneste dag, og, selvsagt, elsker de al den friske frugt og juice som de får masser af i vuggestuen.

Lige præcis det med sproget har jeg været lidt bekymret for - eller måske mere bare lidt spændt på. Hindrer det dem i deres sproglige udvikling, og kan de ikke finde ud af at skille de to sprog fra hinanden? Det er ikke til at vide, men det bekymrer mig nu ikke så meget mere. Det må jo bare tage den tid det tager. Så længe jeg kan mærke en udvikling næsten daglig, så er det vel ikke helt skidt;-)

Egentlig er jeg glad for at de var så små da vi rejste herud, for på den måde tror jeg mere at de falder dem naturligt at leve i en anden kultur, og tale et andet sprog. En anden fordel er, at de har endnu ikke været så bevidste om det de mangler fra Danmark - vores familie og venner. De lever bare i nuet og nyder at være sammen med de mennesker der omgiver dem i hverdagen.

For pokker hvor går tiden dog bare hurtigt! Da vi flyttede herud var pigerne så små, at de ikke engang kunne sætte sig op uden hjælp. Nu spæner de rundt (tit i hver sin retning!), de er begyndt at snakke lidt, og de er så bevidste om hvad der foregår rundt omkring dem hele tiden. Fantastisk!