fredag den 18. marts 2011

Vores nye hjem!

Så kommer det hele lige pludselig meget tættere på! Kim er i Brasilien lige nu for at kigge på huse til os, og i går sagde han ja tak til et fint "lille" hus:-)

Huset ligger i området Campolim i Sorocaba, og ligger helt perfekt i forhold til centrum, indkøbscentre, grønne områder og - ikke mindst - pigernes kommende vuggestue.
Der er hele 4 værelser, så vi har masser af plads til gæster fra Danmark:-) Huset ligger i et lille condominium (et aflukket boligområde) med parkering under terræn, så selve boligområdet er helt bilfrit. Der er en lille have med udsigt over Parque Campolim, samt et fællesområde med fitnesscenter. Så er der ingen undskyldning for at komme af med de ekstra graviditets-kilo!

2 kommentarer:

  1. Tillykke med huset, det lyder som et rigtig dejligt sted. Vi glæder os til at komme på besøg.
    Også tillykke med den nye blog:-)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det vildt lækkert ud...Vi kan slet ikke vente til at komme og besøge jer. Jeg er så glad for vi kan følge jer de næste par år på bloggen :)

    SvarSlet