Vores nye husdyr

Nu har den efterhånden boet i vores baghave et halvt års tid, så jeg tror ikke den har tænkt sig at flytte sig! Vores nye hysdyr, Nephila (Golden Orb Web Spider), har tilsyneladende fundet sig det perfekte bosted mellem vores palmer i baghaven.
Og her er hun så! 15-20 cm lang fra forben til bagben.

Jeg må indrømme at jeg ikke er super begejstret for vores nye husdyr, men hvordan kommer man lige af med sådan en fætter?
Her er en lille film af en Nephila, der er i gang med at fortære en fugl! Måske er den ikke helt ufarlig?

Hurra for at bo i et tropisk land!

Og til far:
Den bor nede i dit rygehjørne, så vi skal nok få den afskaffet inden du kommer på besøg;-)

Hverdagens små udfordringer

Nogle gange kan de mest simple, små hverdagsopgaver synes som lidt af en udfordring for mig. Især når det er noget, der handler om at jeg skal ringe til nogen og bede om noget, eller forklare noget på portugisisk. Det med sproget er ikke så slemt, når bare man står ansigt til ansigt med den man taler med, for så man jo også sine hænder som hjælp til at forklare sig med. Men i telefonen afhænger dem udelukkende af mine taleevner.

For snart 2500 km siden begyndte min bil at fortælle mig, at den gerne ville til et eftersyn, og da jeg længe nok har ignoreret min bils venlige anmodning, hver gang jeg starter den, var det vist på tide at få gjort noget ved det! Jeg fik vores søde naboer til at finde en adresse på et værksted, og kørte derud i formiddags for at aftale en tid. Værkstedet ligger i den modsatte ende af byen, så det ville da helt sikkert have været smartest at bare at ringe og bestille en tid, men da jeg altså stadig er lidt telefonforskrækket valgte jeg at køre helt derud. Jeg skulle nemlig også lige forklare lidt om nogle småting på bilen, der skal repareres samtidig. Da jeg så kommer derud og går hen til damen ved skranken, ringer hun bare op til en mand (mekanikeren), giver mig telefonrøret og beder mig om lige selv at forklare ham, hvad der skal laves - i telefonen. Fedt. Med en møg dårlig forbindelse. Men! Det lykkedes mig at forklare ham det hele uden nogle problemer (tror jeg), og jeg har nu en aftale på mandag kl. 9:-)

Så i min egen lille sejrsrus fik jeg også lige ordnet et par andre telefoniske hængepartier, som også lykkedes OK! Det er jo egentlig slet ikke så slemt, det sprog...

En god søndagstradition

Jeg må nok indrømme at min irritation/frustration over Brasilien til tider overskygger de gode ting der jo selvfølgelig også er ved at bo her. Men det handler jo i virkligheden også meget om den proces det er, at flytte til en fremmed kultur, lære et nyt sprog, og finde ud af hvordan alting fungerer herude!
Men efterhånden som tiden går, og vi nu har boet her i mere end et år, så synes jeg faktisk også at vi er begyndt at få noget, der minder om en normal hverdag.
Noget af det vi nyder meget ved at være udstationeret er, at vi absolut ingen forpligtelser har i weekenderne. Der skal ikke gøres rent, ordnes have, handles ind til næste uge eller andet praktisk, som mange børnefamilier jo nok lige får ordnet i weekenden, hvor de har tiden til det. For os er weekenderne kvalitetstid for familien! Vores største problem indtil nu har nok været, at vi ikke har kendt byen og området godt nok til at vide, hvad man kan tage sig til i weekenderne. Og der kommer min irritation over Brasilien igen frem, for jeg synes virkelig det er svært at finde frem til hvad der er af attraktioner i og omkring Sorocaba. Der synes ikke at være et turistkontor i byen, selvom det er en by på godt 600.000 indbyggere!! Men selvom det tilsyneladende ikke er noget man i Sorocaba har tænkt sig at reklamere så meget med, så er der jo faktisk alligevel nogle gode ting at tage sig til i byen. Det er dog, (efter at have boet her i et år) lykkedes mig at finde en hjemmeside, der viser alle attraktioner i og omkring Sorocaba. Den kan ses her.
For eksempel er der ret mange gode legepladser, hvor der er masser af liv i weekenderne.

Legepladsen ved Sorocabas kommunalbibliotek. En kæmpe legeplads

beliggende i grønne områder. Her er fyldt med folk i weekenderne,

 og mange holder picnic der.

Parque da Biquinha er en lille hyggelig park med en super fin legeplads,
rigt fugleliv og mange forskellige planter. En lille intim og rolig park.

I søndags var vi en tur i den park, som ligger lige ved siden af pigernes skole. Hver søndag er der levende musik, små boder og forskellige aktiviteter for børn. Det er afholdt af Sorocaba kommune og er ganske gratis! Jeg ved virkelig ikke hvorfor vi ikke har været der så tit, for vi kan faktisk høre musikken fra vores have hver søndag! Efter at have tilbragt sidste søndag formiddag i parken, har vi besluttet at vi må gøre det til en god søndagstradition:-)

Så er der Bossonova!

Forskellige aktiviteter for børn

Det var ikke til at få pigerne ud af hoppeborgen igen!

Kaya venter på at få et ballondyr. Ved siden af er der borde, hvor børn kan male deres egne malerier.

Japansk madbod

Middagsmad i det grønne

Kaya tager en slapper i hængekøjen

Til Danmark og retur

Så var det endelig tid til et besøg i Danmark, efter at have boet her i Brasilien i et år! Ja faktisk rejste vi tilbage til Danmark på årsdagen for vores ankomst til Brasilien.

Og det var en lidt underlig følelse at komme "hjem" til Danmark, der jo pt. ikke er vores hjem! Vi ankom til Billund lufthavn d. 30. april, som også var årets første rigtige forårsdag i Danmark. 20 grader, frisk luft og høj solskin, ny-udsprungne blade på træerne og rapsgule marker - det danske forår når det er allerbedst! Selvom jeg ikke ligefrem savner den mørke, råkolde vinter i Danmark, så er der nu alligevel noget helt specielt ved den optimisme og glæde man mærker hos danskerne, når foråret endelig er kommet. 

Den første uge boede vi i Ansager hos Kims mor og Gert, og nød det dejlige forårsvejr og gode selskab med hele familien Bjelke - inklusiv Chica!

Legepladsen ved Kvie Sø

Hygge i haven

Anden uge havde vi lejet et sommerhus i Blokhus. En dejlig uge, hvor vi fik set vores gode venner, gamle naboer og tidligere kolleger i Aalborg. Og så havde vi lånt Chica med:-)

Vores dejlige Blokhus!

Den store familie i Guldbæk som vi har savnet meget!

Der blev også tid til lidt familiehygge i Blokhus, og vi bl.a. fik indviet den nye skovlegeplads!

 Besøg hos naboerne på Købkesvej

Pigerne blev hurtigt gode venner med Chica, der hurtigt fandt ud af, at de var ret gode til at dele ud af deres mad!

Dansk frokost med alt hvad der dertil hører!

De sidste dage i sommerhuset havde vi besøg af Anders og Niels. Gensynsglæde!













Den sidste uge i Danmark tilbragte vi ved min familie i Varde, hvor vi også nåede at hygge med familien i Varde/Esbjerg, inden turen igen gik mod Brasilien.

Med farfar på cirkuspladsen i Varde

Sidste hygge med mormor inden afrejse

Tre uger går hurtigt, men det var nu også dejligt at komme hjem igen! Lidt overraskende var det ikke så hårdt at forlade Danmark. Det var faktisk dejligt at se Sorocaba igen og komme hjem til vores hverdag i Brasilien. Heldigvis, for det er jo her vi bor :-)

Brasiliansk problemløsning

Jeg har længe undret mig over, hvorfor man overhovedet gør sig besværet at sætte telefonbokse for handikappede op i denne by. For det er jo fuldstændig umuligt for kørestolsbrugere at komme hen til telefonen!

Fortovene er absolut ikke egnet til gangbesværede, handikappede eller klapvognsbrugere, for den sags skyld, så måske havde det været bedre at bruge ressourcerne på nogle bedre fortove i stedet? Ikke desto mindre er Sorocaba godt forsynet med disse telefonbokse for handikappede, men jeg tvivler på at de bliver brugt særligt ofte. 

Men det er egentlig et meget godt eksempel på brasiliansk problemløsning. Vi skal have øget faciliteterne for de handicappede - så skidt med tilgængeligheden. Det kommer nok engang...