Lidt om Brasilien og brasilianere

Her er lige et lille indlæg om nogle af mine første indtryk af brasilianere og Brasilien.

10 punkter, der kendetegner en brasilianer:

1. taler i mobiltelefon som var det en walkie-talkie - Ja man tror det er løgn, og det ser simpelthen så dumt ud!
2. snakker meget - og hurtigt! Det portugisiske sprog har utrolig mange ord for samme betydning.
3. er utrolig hjælpsom, og vil gøre alt for at hjælpe - også selvom det ikke altid gør situationen bedre
4. kommer altid for sent til aftaler - og forventer heller ikke at du kommer til tiden. Man kan jo altid skyde skylden på trafikken...
5. er helt vilde med fyrværkeri - de skyder fyrværkeri af hele tiden - også om morgenen på hverdage. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvorfor...
6. bruger enormt meget vand! De går bl.a. i bad 2 gange om dagen, og så bruger de helt vildt meget vand når de gør rent. Også fliserne udenfor får gerne en tur med vandslangen et par gange om ugen.
7. går meget op i sine tænder og tandhygiejne - På mange restauranter er der tandtråd og mundskyl på toiletterne, og man ser enormt mange med bøjle - børn som gamle.
8. bruger store mænger sukker - brasilianerne synes at vi er meget mærkelige, når vi drikker kaffe el. juice uden sukker!
9. er meget sociale og elsker at gå ud - Det er meget normalt at gå på restaurant til frokost, og shoppingcentrene er fyldte af mennesker helt til kl. 22 om aftenen - også børn.
10. er dårlig til at overholde aftaler - tingene sker altid først “amanhã” (i morgen) - især Kim er ikke så begejstret for denne “egenskab”, da det giver store problemer engang imellem;-)

Og så lige 10 ting om Brasilien:

1. Der er enorm stor forskel på rig og fattig - de rige har rigtig meget, og de fattige har meget lidt. Mindstelønnen i Brasilien er 510 $R (knap 1.700 kr.) og ca. 1/3 af landets befolkning får mindstelønnen el. mindre. Mindstelønnen er for en arbejdsuge på 44 timer, vel at mærke! F.eks. får gartneren, som arbejder i vores condominium, kun 550 $R (ca. 1800 kr) om måneden for en 44 timers arbejdsuge. En lærer på pigernes privatskole får ca. 850 $R om måneden (ca. 2800 kr.)
2. Det er normalt at man får en Cesta Basica oveni sin løn, hvilket også er lidt af et fortidslevn. En Cesta Basica er en “basispakke” der indeholder fødevarer til en hel måned for én familie. Indholdet i sådan en pakke kan f.eks. være: ris, bønner, sukker, olie, mel, kaffe og mælk. (I Brasilien er der kun langtidsholdbart mælk).
3. Det er et dyrt land at leve i - biler, møbler, elektronik, hvidevarer og tøj koster stort set det samme som i Danmark - eller mere - , til trods for at lønningerne generelt er lavere. Men til trods for at alt er dyrere er kvaliteten meget ringere. Plastic-fantastic!
4. Der er en kæmpe importafgift, så alle ikke-brasilianske varer er enormt dyre - f.eks. koster LEGO ca. 3 gange så meget som i Danmark. Et legehus, som sælges i ToysRus i USA for 1250 kr, sælges i Brasilien for 8575 kr. Det er næsten 7 gange så meget for det samme legehus!
5. Arbejdskraften er billig, hvilket især ses i servicefagene, hvor der ofte er overbemandet frem for underbemandet. Der er derfor generelt et højt serviceniveau - f.eks. har supermarkederne ansatte til at pakke varerne i poser, på tankstationerne får man fyldt op af en tankpasser, i tøjbutikkerne render ekspedienterne i hælene på én (irriterende!), osv. I håndværksfagene bliver mange ting gjort manuelt - f.eks. er det almindeligt at opføre bygninger med in-situ støbt beton, hvor bygningen først er bygget op i et træskelet. Det tager en evighed at bygge huse hernede...
6. Bilerne kan både køre på benzin og ethanol - Brasilien har en stor sukkerproduktion, og ethanol er derfor billigt brændstof. Meget miljøvenligt og samtidig uafhængig af olielandende.
7. Inflationen er høj, så pengene bliver hurtigt mindre værd. Det er almindeligt, at brasilianerne handler ind for en hel måned af gangen, da pengene hurtigt taber værdi, så det er en rigtig dårlig idé at tage i supermarkedet de første dage i måneden, medmindre du har tænkt dig at bruge hele dagen på det;-) Inflationen er dog ikke så høj længere som den har været, så brasilianernes handle-vaner er mere et levn fra år tilbage.
8. Der er høj kriminalitet, hvilket betyder at alt er hegnet ind, og der er meget politi på gaden. F.eks. skal man igennem to porte, for at komme ind i vores condominium, så man bliver sluset igennem, og der sidder en vagt ved porten 24 timer i døgnet. Vi har en fjernbetjening til porten med to knapper - én til at åbne porten, og én til at slå alarm i tilfælde af kidnapning! Hvis man trykker på knap nr. 2, bliver der tilsendt en specialstyrke fra São Paulo, så man skal være temmelig opmærksom på ikke at trykke på knappen ved et uheld!
9. Skoletiden er på 5 timer om dagen - gennem hele skoleforløbet inkl. highscool. Alle skoler har 2-hold-skift, hvilket betyder, at man kan vælge at have sit barn i skole om morgenen fra 8-13 eller om eftermiddagen fra 13-18. Kayas og Sofies vuggestue har åbent fra kl. 7-19 alle hverdage, og man kan enten vælge en formiddagsplads, en eftermiddagsplads, eller en heldagsplads. Nogle børn er altså i vuggestue 12 timer hver dag!
10. Der er et enormt gammeldags banksystem. For det første er der ingen betalingsservice, så man kan ikke melde sine regninger til en automatisk overførsel. Der er godt nok netbank, men man kan kun betale 1500 $R om dagen vi netbank, så alle store regninger skal betales i banken. Desuden er der sat begrænsninger på, hvor store beløb man kan betale med sit kort. Det kan godt give problemer når man køber ting som f.eks. møbler! 

Der er sikkert mange andre ting at skrive om, men her var lige nogle af vores første indtryk. Generelt vil jeg dog sige at vi er blevet mødt med enorm stor venlighed og hjælpsomhed. Brasilianere er utroligt åbne og gæstfri mennesker, hvilket kan opveje mange af de mindre positive ting ved Brasilien.

1 års fødselsdag

Det er slet ikke til at forstå at der allerede er gået et helt år siden vores to små piger kom til verden. Det er godt nok en kliche at sige det, men hvor blev tiden dog af? Og så alligevel er der jo sket en hel del i vores liv på det år, hvor vi har haft vores to skønne prinsesser. Vi har sagt farvel til vores liv i Danmark for at prøve lykken her i Brasilien, hvor pigerne jo nu allerede har levet 1/4 af deres liv! 

For mig var det helt specielt at skulle fejre det første år i pigernes liv, og det gav anledning til at tænke tilbage på, hvordan det var lige pludselig at blive en familie på 4. Selvom det er lidt sørgmodigt at tænke på, at vores to piger snart ikke er babyer længere, så er det nu alligevel rart nok at være nået hertil. For hvor har det dog været et hårdt år! Jeg syntes det var hårdt da vi stod midt i det, men når jeg tænker tilbage på det, så ved jeg slet ikke, hvordan vi klarede det! Men vi havde selvfølgelig også masser af bedstemødrehjælp :-)

Selvom vi jo ikke kan prale af at have en kæmpe omgangskreds her i Brasilien (endnu!), så lykkedes det os alligevel at få samlet en ret stor flok til fødselsdagsfest. 17 personer blev det til, så det synes jeg da egentlig var meget godt klaret! Ditte og Rasmus havde besøg af Dittes søster og svoger, så de blev selvfølgelig også inviteret med, og så var der 5 Siemens-folk herude for at hjælpe til med produktionsopstarten, så de kom også med:-) Det er jo lidt sjovere at holde fest, når der er nogle gæster, selvom vi dog savnede vores familie og venner fra Danmark.

Vi havde en rigtig hyggelig dag med fødselsdagsboller, varm kakao, kagemænd, lagkage, flag og fødselsdagssang - rigtig traditionel dansk fødselsdagsfest! Så det kunne da ikke have været meget bedre:-) Her er et par billeder fra dagen(e):

Familiedag på skolen

Lørdag var der familiedag på pigernes skole - et åbenthus arrangement med forskellige aktiviteter, udstillinger og boder. Arrangementet startede kl. 9.30 lørdag morgen, hvor alle forældre og elever samledes ved skolens store boldbane. Har skulle vi starte dagen med lidt morgengymnastik - desværre var det lidt svært at deltage med et barn på armen;-)

Efter morgengymnastikken - som for øvrigt var en meget god og uformel måde at åbne dagen på - kunne forældrene frit besøge børnenes klasseværelser, og se hvad de går og laver til dagligt. 

I vuggestuen fik vi lov til at komme med ind i tumlerummet, og pædagogerne viste os lidt af, hvad de plejer at lave/lege derinde. Det var rigtig dejligt at se, at pigerne rigtig nyder at være der, og de ville lige så gerne være hos pædagogerne som hos os! Især var det dejligt at se at Sofie trives der, for hun havde meget svært ved at falde til i starten. Kaya faldt stort set til med det samme, så hende har vi ikke været så bekymrede for;-)

Dia dos pais

På søndag er det Dia dos Pais (fars dag), og det er virkelig noget de gør en masse ud af her i Brasilien! De har i flere uger haft reklame for fars dag på store posters i byen, og alle butikker har særlige fars dags tilbud! 

Også i skolen har de gjort meget ud af fars dag, og det er mere end en måned siden jeg fik opkrævet penge til en gave fra pigerne (det vidste Kim selvfølgelig ikke:-)) 

Jeg har været meget spændt på, hvad det mon kunne være, for det er jo første gang de rigtig har lavet noget selv. Kim blev også temmelig overrasket da han modtog to fine gaver og kort fra pigerne, da vi hentede dem i dag til middag. For en sjælden gangs skyld var han med nede i vuggestuen for at hente dem i dag, så det var jo god timing!

Her er så et billede af de fine gaver, som vores piger HELT selv har lavet til deres far. Jeg er MEGET stolt:-)

Lidt indtryk af byen

Nu er det vist på tide at skrive lidt om mine første indtryk af Sorocaba by - selvom det ikke er den mest interessante by i verden...

Jeg har lidt svært ved at skrive om, hvordan brasilianske byer typisk ser ud, da jeg ikke har været i andre brasilianske (eller sydamerikanske) byer endnu, men jeg har indtryk af, at Sorocaba er en ret almindelig, mellemstor brasiliansk by. Og så ligger den nok endda i den bedre ende, hvad angår udvalg af restauranter, butikker, uddannelsesmuligheder og - ikke mindst - kriminalitetsrate! 

Som alle jo nok ved er kriminaliteten i Brasilien høj, og det var nok også en af de hyppigeste informationer vi fik hjemmefra, da vi fortalte at vi skulle flytte til Brasilien. Tør I godt det!!? Efter at have set filmen Cidade de Deus (City og God) kan jeg nu også godt forstå hvor bekymringen kommer fra! En yderst anbefalelsesværdig film for øvrigt...

Det er da også ret tydeligt i bybilledet at kriminalitetsraten er høj, for alle huse er indhegnede, og i de finere kvarterer sidder der desuden vagter udenfor husene. For at komme ind i vores condominium skal man sluses igennem to porte, og tjekkes af en vagt, og gæster får kun lov til at komme ind med tilladelse fra den pågældende beboer. Så jeg føler mig ganske tryg i vores hjem! 

I Sorocaba har der været en stor indsats mod kriminaliteten i de senere år, hvilket betyder at det faktisk er en temmelig sikker by at bo i. Og en blåøjet dansker som mig, der kommer fra totalt trygge rammer i det danske samfund, kan slet ikke forstå at det skulle være nødvendigt med alt det sikkerhedsudstyr:-)

Men ikke desto mindre sætter det stor præg på bybilledet at stort set alt er indhegnet med gitre eller høje mure.

Jeg kan ikke forestille mig at der er særlig store byggerestriktioner, eller krav til arkitektonisk udformning - her kører det vist mere efter princippet “har du penge, så kan du få...”. Her er lidt billeder fra midtbyen, hvor man tydeligvis ikke arbejder med skilte- og facadevejledninger;-)

Sorocaba har gennemgået en ret storstilet (efter brasiliansk standard) byforskønnelse, og det kan da også godt ses på de store avenuer og offentlige parker i byen. Noget der dog stadig præger byen negativt, er de store elmaster, som er langs hver eneste vej i byen! Det skærer i øjnene på en urban designer! Inde i gågaderne er alle ledninger dog trods alt gravet ned... Nedenstående billede taler vist for sig selv. Maste-kaos!

Faktisk er der i byen også et ret omfattende cykel-stisystem, der efter sigende skulle være det 2. største i Brasilien - næstefter Rio. Jeg har medbragt min cykel fra Danmark, så der kommer nok et blogindlæg om cykelstierne på et senere tidspunkt;-)