Vinterferie i Aracoiaba

I torsdags var det brasiliansk helligdag, Corpus Christus, og derfor valgte vi at udnytte muligheden for nogle sammenhængende feriedage hen over weekenden. Da det jo er brasiliansk vinter lige nu, og derfor faktisk er ret koldt (hvilket er kommet som et stort chok for os!), ville vi ikke tage til kysten, så vi fandt et fint sted en halv times kørsel fra Sorocaba. Sammen med Kims danske kollega Rasmus og hans familie (Ditte, Simon og Christian) bookede vi et par lejligheder på Hotel Fazenda do Vale, som er et ferieresort med masser af aktiviteter, dyr, vandcykler og pools (også en indendørs opvarmet pool!). Heldigvis havde vi vejret med os, og der var faktisk 25-27 grader alle dagene, så det kunne ikke have været bedre. Hotellet var udemærket, men en anelse nedslidt. Det var med fuld pension, så vi fik mulighed for at smage på en masse forskellig brasiliansk mad. Det brasilianske køkken er nu, efter min mening, ikke nogen større gourmet-oplevelse, men det er da udemærket.
Vi nød rigtig meget at have nogle dage sammen som familie, hvor vi bare kunne slappe af og hygge os. Pigerne fik en masse nye indtryk, så de var godt trætte hver aften, når de skulle i seng:-)
Her er et par stemningsbilleder fra ferien:

Kim tager sig lige en lur i hængekøjen 

Kim og Sofie ved poolen

Kaya og Sofie får franskbrød ved poolen

Ved morgenmadsbordet - vi var sjovt nok altid de første!

Kaya får sig en bolle

Hele familien i poolen.
Simons og Christians blå bold var et stort hit!

Sofie fik lige lært at rejse sig op:-)

Og pludselig blev det et hjem!

Tirsdag morgen var en stor dag! Den længe ventede container kom med alle vores ting fra Danmark:-) Den store lastbil fra Teamwork kom allerede kl. 9, og de fem flyttemænd kunne hurtigt få alle vores ting slæbt ind gennem porten, ind i huset og pakket ud, samlet og sat på plads. Mit job var at holde øje med at alt var med fra Danmark, ved at krydse af på en meget lang liste. Sådan! Efter kun 3 timer var de hele overstået, alle mand var ude af huset igen, og Zenaide fik travlt med at rydde op efter dem:-) (Hvordan skal jeg dog nogensinde kunne klare mig uden en hushjælp igen??)
Her er lidt billeder fra flyttedagen...

Den store flyttebil!

Flyttebilen kunne ikke køre igennem porten,
 så det var mange gange frem og tilbage!

På vej med første læs...

Enormt meget pap!

Endnu et læs...

Jeg har meget travlt med min afkrydsningsliste!

Festa Junina i condominiet

I aften blev der afholdt festa junina i vores condominium, så det var jo en alletiders mulighed for at få mødt vores naboer. Festa Junina er en årlig festlighed, der svarer til vores midsommerfester. Man kan læse mere om festa Junina her.
Festen startede kl. 19, så vi tog pigerne med derover en times tid inden de skulle i seng. De syntes det var sjovt at møde alle naboerne, og fik gjort sig ret populære, især blandt de ældre kvinder:-)

Kaya igang med at charme

Vi har fået et rigtig godt indtryk af vores naboer, og der er rigtig mange af dem, der taler engelsk! Det er tydeligt at her bor nogle ret velstillede og veluddannede brasilianere, og en hel del af dem er læger:-) Så nu ved vi hvor vi skal gå hen hvis vi skal bruge lægehjælp! Alle vores naboer sagde flere gange, at vi endelig skulle sige til hvis vi manglede noget, og jeg er helt sikker på at de faktisk også mener det. Vi snakkede især meget med vores nabo, Julio, der bor lige ved siden af. Han taler perfekt engelsk, og vil meget gerne hjælpe os med, hvad end vi har brug for.
De fleste af vores naboer er i 30'erne, og der er rigtig mange børn i alle aldre, så der er liv og glade dage:-) Det er helt perfekt for Kaya og Sofie når de blive lidt større. Det gode ved vores condominium er også, at der er totalt bilfrit, så det er sikkert for børnene at lege frit udenfor.
Meget pudsigt og totalt uventet var er pludselig en ung fyr der talte dansk til os! Han var barnebarn til ham, der har bygget området, og som bor i et af husene. Han havde været i Danmark i et år for at gå på gymnasiet i Roskilde, og han talte rigtig godt dansk. Han skal til Danmark igen i juli for at besøge den familie han boede ved, så vi aftale at han skulle komme forbi os nogle gange inden, for at øve dansk. Som bonus fortalte han, at der er en bager i Sorocaba, der bager rugbrød og sælger lakrids! Det glæder jeg mig meget til at prøve:-)

Man undrer sig nogle gange...

Lige en lille anekdote om det brasilianske system...
I forgårs ringede en mand fra sygehuset UNIMED, hvor vi har haft Kaya behandlet to gange. Han ringede bare for at informere os om beløbet på vores hospitalsregning. Ca 20 minutter efter ringede han igen - samme mand! Vi havde jo været der 2 gange, så han ringede med endnu et beløb. Godt så! Men hvad så? Ja så skulle regningen jo betales, og her får man jo åbenbart ikke bare sendt en regning, som kan betales på netbank. Jeg kørte derfor ud på sygehuset i går formiddags, og blev gelejdet hen til en lille bås, hvor man kan betale hospitalsregninger. De fik heldigvis hurtigt fat i, hvad jeg ville, og fandt hurtigt regningerne med specifikationer for de to behandlinger. Jeg havde sørget for at tage lige penge med, da jeg jo havde fået beløbet på forhånd, så det måtte da gå hurtigt det her, tænkte jeg. Der tog jeg fejl!
Da manden havde modtaget beløbet skulle han så taste en hel masse informationer ind på en computer, printe noget til én printer, derefter printe noget til en anden printer, og til sidst taste noget ind på en meget gammeldags regnemaskine. Derefter skulle han igen taste en masse informationer ind på computeren, printe, klipse sammen mm., og, ja, jeg har faktisk ingen anelse om hvad manden foretog sig. Mens jeg stod og ventede på at han blev færdig, havde de da også lige tid til at hyggesnakke lidt  - med hinanden vel at mærke.
Efter ca en halv time var jeg færdig, og havde betalt min regning, og smilede over det utroligt ineffektive system. Det sjove er, at havde det været i Danmark var jeg blevet irriteret og knotten over at vente så lang tid, men her i Brasilien tager alting bare lang tid, og det accepterer mand bare. Mand oplever aldrig sure kunder i butikskørerne, hidsige bilister el.lign. Det kunne vi danskere godt lære lidt af...

Hovedindgangen til hospitalet

Ovenpå igen!

Efter mere end en uge i sygdommen tegn for hele familien - værst for Kaya - vågnede vi denne solfyldte søndag morgen glade og friske:-) Nu krydser vi så fingre for at vi endelig er ved at være ovenpå igen! Det har været en rigtig rigtig træls uge, hvor vi har været på sygehuset med Kaya to gange, og vi alle fire har været ramt af en virus-infektion, med feber og hvad der dertil hører.
Jeg gider ikke at skrive en helt masse om alle de trælse ting vi har været igennem, men mere sætte fokus på, hvor stor hjælp vi har fået fra vores brasilianske ven Mirian, som er engelsklærer på pigernes skole. Mirians mor er børnelæge, hendes far er gynækolog og hendes onkel er også børnelæge, og hvad der er endnu bedre - de taler engelsk!! Jeg kunne skrive flere sider om alt, hvad de har gjort for at hjælpe os i denne uge, men bare for at nævne et par ting:

- Mirian har tilbragt 2 dage sammen med os på sygehuset, for at få undersøgt Kaya (som oversætter)
- Hendes mor har ringet til os 2 dage dagligt for at høre hvordan vi har det
- De har hentet medicin til os, bagt kage til os og andet godt
- og som tak for hjælpen (eller omvendt) har de inviteret os til Feijoada hjemme hos dem

Ja som tidligere nævnt, så har vi kun mødt helt fantastisk søde og rare brasilianere:-) Det kompenserer lidt for at man er så langt væk fra familien og de vandte omgivelser i Danmark. Nu ved vi da hvordan det brasilianske sundhedssystem virker!

Så har vi igen en glad Kaya!

I går fik vi besøg af Beth, som er leder af pigernes vuggestue. Hun savnede sådan pigerne og var så bekymret for dem, så hun ville gerne lige forbi og hilse på:-) Det var pigerne rigtig glade for, og blev vildt begejstrede da de så hende.

Sofie og Beth

Der er nu heller ikke noget at sige til at vi alle er blevet syge, for det er hundekoldt hernede! Ja det vil sige - der er faktisk 20-25 grader det meste af tiden - udenfor! Men inde i husene er det iskoldt! Brasilianske huse er jo - modsat danske - bygget til at holde varmen ude, og der er ingen isolering, termoruder og varme installeret. Det er sikkert meget rart til sommer, men lige nu er det jo vinter i brasilien - den koldeste vinter i mange år (der var vi virkelig heldige!). Jeg krydser rigtig meget fingre for at vi har taget vores vinterdyner med i den container, som lige nu står og venter på at blive fortoldet i havnen i Santos!!!

Lige til sidst et par billeder af vores nye biler:-) Det er selvfølelig min den store;-)

Kims bil

Pigernes og min bil:-)