Besøg i Brasiliens første hovedstad

Vores anden feriedestination var Salvador, hvor vi ankom d. 8/11, efter 6 super dejlige solskinsdage i Rio de Janeiro.
Men jeg må jo nok indrømme at jeg blev en smule skuffet, da vi ankom til Salvador, som jeg hjemmefra havde glædet mig rigtig meget til at se og opleve. Salvador er Brasiliens første hovedstad, og byen er præget af mange smukke bygningsværker og storslåede kirker i barokstil, og byen er da også UNESCO-bevaret, og har derfor fået midler til at istandsætte den gamle bydel. Meeen - der er nu lang vej igen! Byen bød på enorme konstraster mellem de smokt renoverede bygninger fra kolonitiden, side om side med de meget faldefærdige 1900-tals bygninger, som kunne falde sammen når som helst.

Danske byfornyelsesprojekter kommer helt til at falme ved siden af, og kommer til at virke helt bagatelliserede i forhold til. Men når man tænker på hvor mange andre problemer de har at slås med i Brasilien, - især i de nordlige stater, hvor de er betydeligt fattigere, så kan man jo nok alligevel godt forstå, at byforskønnelse ikke er det allervigtigtiste. Alligevel kan jeg dog godt ærgre mig over, at en by som Salvador, der har en så betydelig historie for Brasilien, ikke er blevet bedre bevaret.

Min begejstring for byen blev da heller ikke styrket af, at de regnede de første 4 dage af vores ferie. Da det endelig blev godt vejr, dagen inden vi skulle derfra, blev jeg berøvet, mens jeg var alene ude på en lille fotoekskursion i området omkring vores hotel. Det kostede mit elskede NIKON kamera og min iPhone:-(
Vi nåede da heldigvis at have halvanden dag i dejligt solskinsvejr ved poolen, hvor vi kunne nå at slikke til sol inden turen gik tilbage til Sorocaba.
Det blev ikke til så mange billeder fra Salvador, da mit kamera jo desværre blev hugget, men her er da et par stykker fra den gamle bydel.

Første besøg fra Danmark og ferie!

De var længe ventede, - vores første gæster fra Danmark, siden min mor rejste hjem igen for et halvt år siden! Men 1. november fik vi endelig besøg af farmor og Gert, og det må absolut siges at være gensyns glæde! Jeg var lidt spændt på, hvad pigerne ville sige til at se deres farmor igen, og om de overhovedet kunne genkende hende, men jeg er ret overbevist om, at de godt vidste, hvem hun var. Om ikke andet kunne de jo nok genkende hendes stemme fra vores samtaler på Skype...

Den store kuffert med LEGO, som de havde medbragt fra Danmark, vakte i hvert fald absolut begejstring :-) Jeg tror aldrig jeg har hørt Kaya grine så højlydt før!

Allerede dagen efter deres ankomst til Sorocaba tog vi afsted mod Rio de Janeiro, som var første destination på vores 12 dages ferie. I Rio boede vi på Hotel Arpoador Inn i første række ud til Ipanema - bestemt et anbefalelsesværdigt hotel, med en fantastisk beliggenhed!

Når man rejser med to små børn bliver det jo selvsagt på deres præmisser, så det blev ikke til de store sightseeings i byen, men mere nogle hyggelige dage ved stranden, hvor vi havde god tid til at opleve den helt specielle stemning i Rio. Og Rio er godt nok noget helt andet end Sorocaba! En helt fantastisk by, og jeg glæder mig allerede rigtig meget til at komme tilbage dertil i december, når vi endnu engang får besøg fra DK:-)

Kayas og Sofies første strandtur nogensinde blev på Ipanema:-) Og til trods for Kayas angst for sand de første par dage, (som dog blev overtrumfet af begejstringen for de store bølger), så har vi sandelig fået os to vandhunde!

Farmor og pigerne på Ipanema

Vi nåede selvfølgelig også en tur op til Kristus statuen, hvilket var en storslået oplevelse! Her er vi hele familien:-)

Og man kan jo ikke tage til Rio uden at have slænget sig på Copacabana! Sukkertoppen i baggrund var Kim og jeg oppe at se helt alene (!), mens farmor og Gert passede børn:-)

Den berømte belægning på Copacabana

I Tirsdags gik ferien så videre til Salvador i det nordlige Brasilien. Desværre har vi gråvejr, så det er ikke lige badevejr, men til gengæld har Salvador en masse kulturelle oplevelser at byde på! Salvador var Brasiliens første hovedstad, og har en smuk gammel bydel med masser af kirker i barokstil. 

Relancering og 6 mdr. status

Jeg må desværre nok indrømme, at mine ambitioner om at lave min egen hjemmeside i et lækkert design, ikke liiige bliver i denne omgang. Efter mit forholdsvist korte bekendtskab med iWeb (et hjemmeside-program på min elskede Mac), må jeg desværre kapitulere og indrømme, at det nok alligevel ikke er det smarteste program i verden. For selvom jeg tit har bandet og svovlet over det rigide blogger-format, så har blogger jo nok alligevel sine forcer, som selv et smart Mac-program ikke kan matche. Så jeg beklager ulejligheden til mine læsere, og håber at I vil følge med på denne blog - igen...

Når det så er sagt så må jeg da også beklage, at der har været usandsynligt stille på bloggen den sidste måneds tid. Det vil jeg prøve at råde bod på! For Jer hårdtarbejdenede og travle danskere kan det måske være svært at forstå når jeg skriver, at jeg (som hjemmegående husmor!) har haft en masse at se til på det sidste. Og ja det er jo i virkeligheden en dårlig undskyldning, for jeg kunne nok godt have klemt et lille blogindlæg ind imellem de daglige gøremål. 

Men det er blevet hverdag her i Brasilien! Dagene tager hinanden og inden vi får set os om har vi faktisk allerede boet her i 6 måneder! Ja ret præcis d. 29/10 er det et halvt år siden vi trådte ned på brasiliansk grund. Det er virkelig ikke til at begribe, hvor tiden er blevet af, og jeg kan ærlig talt blive helt stresset over at tænke på at vi skal hjem igen om 1½ år, til en hverdag med 2 fuldtidsjobs, 2 institutionsbørn, rengøring, madlavning, madpakker, mm. Ja alt det der kræves af en travl, dansk børnefamilie. 

Det sætter i virkeligheden meget godt danskernes levevis i perspektiv på både godt og ondt. For selvom jeg ofte kan irritere mig over den laissez-faire holdning der hersker her i Brasilien, så kan det da også være befriende nogle gange, at alting ikke skal gå så pokkers stærkt. Et lille eksempel på forskellene i arbejdskultur er Kims beskrivelser af, når Rasmus og ham småløber hen til kaffemaskinen efter en kop kaffe, så kommer de brasilianske kollegaer slentrende lige så langsomt... Og hvorfor er det at vi danskere altid føler at vi har så travlt så travlt? Og kan den travlhed i virkligheden betale sig, når man tænker på alle stress-symptomer og længerevarende sygemeldinger, der ofte er en følge heraf? Eller går det så i virkeligheden så bare lige op? Jeg siger ikke at jeg foretrækker den brasilianske model, men måske man kunne finde en gylden middelvej, så man samtidig med at udføre et godt stykke arbejde, også kan bevare livskvaliteten og glæden ved arbejdet.

Nok med småfilosofi herfra! Man skal jo leve i nuet og glæde sig over det man har lige nu! Og det gør jeg så sandelig også:-) Jeg nyder at have god tid om morgenen, og spise morgenmad med min dejlige familie, at have Mette-tid hver formiddag, og at hygge mig med mine piger, fra jeg henter dem ved middagstid. Det er livskvalitet for mig lige nu!

Lidt om Brasilien og brasilianere

Her er lige et lille indlæg om nogle af mine første indtryk af brasilianere og Brasilien.

10 punkter, der kendetegner en brasilianer:

1. taler i mobiltelefon som var det en walkie-talkie - Ja man tror det er løgn, og det ser simpelthen så dumt ud!
2. snakker meget - og hurtigt! Det portugisiske sprog har utrolig mange ord for samme betydning.
3. er utrolig hjælpsom, og vil gøre alt for at hjælpe - også selvom det ikke altid gør situationen bedre
4. kommer altid for sent til aftaler - og forventer heller ikke at du kommer til tiden. Man kan jo altid skyde skylden på trafikken...
5. er helt vilde med fyrværkeri - de skyder fyrværkeri af hele tiden - også om morgenen på hverdage. Jeg har virkelig ingen anelse om, hvorfor...
6. bruger enormt meget vand! De går bl.a. i bad 2 gange om dagen, og så bruger de helt vildt meget vand når de gør rent. Også fliserne udenfor får gerne en tur med vandslangen et par gange om ugen.
7. går meget op i sine tænder og tandhygiejne - På mange restauranter er der tandtråd og mundskyl på toiletterne, og man ser enormt mange med bøjle - børn som gamle.
8. bruger store mænger sukker - brasilianerne synes at vi er meget mærkelige, når vi drikker kaffe el. juice uden sukker!
9. er meget sociale og elsker at gå ud - Det er meget normalt at gå på restaurant til frokost, og shoppingcentrene er fyldte af mennesker helt til kl. 22 om aftenen - også børn.
10. er dårlig til at overholde aftaler - tingene sker altid først “amanhã” (i morgen) - især Kim er ikke så begejstret for denne “egenskab”, da det giver store problemer engang imellem;-)

Og så lige 10 ting om Brasilien:

1. Der er enorm stor forskel på rig og fattig - de rige har rigtig meget, og de fattige har meget lidt. Mindstelønnen i Brasilien er 510 $R (knap 1.700 kr.) og ca. 1/3 af landets befolkning får mindstelønnen el. mindre. Mindstelønnen er for en arbejdsuge på 44 timer, vel at mærke! F.eks. får gartneren, som arbejder i vores condominium, kun 550 $R (ca. 1800 kr) om måneden for en 44 timers arbejdsuge. En lærer på pigernes privatskole får ca. 850 $R om måneden (ca. 2800 kr.)
2. Det er normalt at man får en Cesta Basica oveni sin løn, hvilket også er lidt af et fortidslevn. En Cesta Basica er en “basispakke” der indeholder fødevarer til en hel måned for én familie. Indholdet i sådan en pakke kan f.eks. være: ris, bønner, sukker, olie, mel, kaffe og mælk. (I Brasilien er der kun langtidsholdbart mælk).
3. Det er et dyrt land at leve i - biler, møbler, elektronik, hvidevarer og tøj koster stort set det samme som i Danmark - eller mere - , til trods for at lønningerne generelt er lavere. Men til trods for at alt er dyrere er kvaliteten meget ringere. Plastic-fantastic!
4. Der er en kæmpe importafgift, så alle ikke-brasilianske varer er enormt dyre - f.eks. koster LEGO ca. 3 gange så meget som i Danmark. Et legehus, som sælges i ToysRus i USA for 1250 kr, sælges i Brasilien for 8575 kr. Det er næsten 7 gange så meget for det samme legehus!
5. Arbejdskraften er billig, hvilket især ses i servicefagene, hvor der ofte er overbemandet frem for underbemandet. Der er derfor generelt et højt serviceniveau - f.eks. har supermarkederne ansatte til at pakke varerne i poser, på tankstationerne får man fyldt op af en tankpasser, i tøjbutikkerne render ekspedienterne i hælene på én (irriterende!), osv. I håndværksfagene bliver mange ting gjort manuelt - f.eks. er det almindeligt at opføre bygninger med in-situ støbt beton, hvor bygningen først er bygget op i et træskelet. Det tager en evighed at bygge huse hernede...
6. Bilerne kan både køre på benzin og ethanol - Brasilien har en stor sukkerproduktion, og ethanol er derfor billigt brændstof. Meget miljøvenligt og samtidig uafhængig af olielandende.
7. Inflationen er høj, så pengene bliver hurtigt mindre værd. Det er almindeligt, at brasilianerne handler ind for en hel måned af gangen, da pengene hurtigt taber værdi, så det er en rigtig dårlig idé at tage i supermarkedet de første dage i måneden, medmindre du har tænkt dig at bruge hele dagen på det;-) Inflationen er dog ikke så høj længere som den har været, så brasilianernes handle-vaner er mere et levn fra år tilbage.
8. Der er høj kriminalitet, hvilket betyder at alt er hegnet ind, og der er meget politi på gaden. F.eks. skal man igennem to porte, for at komme ind i vores condominium, så man bliver sluset igennem, og der sidder en vagt ved porten 24 timer i døgnet. Vi har en fjernbetjening til porten med to knapper - én til at åbne porten, og én til at slå alarm i tilfælde af kidnapning! Hvis man trykker på knap nr. 2, bliver der tilsendt en specialstyrke fra São Paulo, så man skal være temmelig opmærksom på ikke at trykke på knappen ved et uheld!
9. Skoletiden er på 5 timer om dagen - gennem hele skoleforløbet inkl. highscool. Alle skoler har 2-hold-skift, hvilket betyder, at man kan vælge at have sit barn i skole om morgenen fra 8-13 eller om eftermiddagen fra 13-18. Kayas og Sofies vuggestue har åbent fra kl. 7-19 alle hverdage, og man kan enten vælge en formiddagsplads, en eftermiddagsplads, eller en heldagsplads. Nogle børn er altså i vuggestue 12 timer hver dag!
10. Der er et enormt gammeldags banksystem. For det første er der ingen betalingsservice, så man kan ikke melde sine regninger til en automatisk overførsel. Der er godt nok netbank, men man kan kun betale 1500 $R om dagen vi netbank, så alle store regninger skal betales i banken. Desuden er der sat begrænsninger på, hvor store beløb man kan betale med sit kort. Det kan godt give problemer når man køber ting som f.eks. møbler! 

Der er sikkert mange andre ting at skrive om, men her var lige nogle af vores første indtryk. Generelt vil jeg dog sige at vi er blevet mødt med enorm stor venlighed og hjælpsomhed. Brasilianere er utroligt åbne og gæstfri mennesker, hvilket kan opveje mange af de mindre positive ting ved Brasilien.

1 års fødselsdag

Det er slet ikke til at forstå at der allerede er gået et helt år siden vores to små piger kom til verden. Det er godt nok en kliche at sige det, men hvor blev tiden dog af? Og så alligevel er der jo sket en hel del i vores liv på det år, hvor vi har haft vores to skønne prinsesser. Vi har sagt farvel til vores liv i Danmark for at prøve lykken her i Brasilien, hvor pigerne jo nu allerede har levet 1/4 af deres liv! 

For mig var det helt specielt at skulle fejre det første år i pigernes liv, og det gav anledning til at tænke tilbage på, hvordan det var lige pludselig at blive en familie på 4. Selvom det er lidt sørgmodigt at tænke på, at vores to piger snart ikke er babyer længere, så er det nu alligevel rart nok at være nået hertil. For hvor har det dog været et hårdt år! Jeg syntes det var hårdt da vi stod midt i det, men når jeg tænker tilbage på det, så ved jeg slet ikke, hvordan vi klarede det! Men vi havde selvfølgelig også masser af bedstemødrehjælp :-)

Selvom vi jo ikke kan prale af at have en kæmpe omgangskreds her i Brasilien (endnu!), så lykkedes det os alligevel at få samlet en ret stor flok til fødselsdagsfest. 17 personer blev det til, så det synes jeg da egentlig var meget godt klaret! Ditte og Rasmus havde besøg af Dittes søster og svoger, så de blev selvfølgelig også inviteret med, og så var der 5 Siemens-folk herude for at hjælpe til med produktionsopstarten, så de kom også med:-) Det er jo lidt sjovere at holde fest, når der er nogle gæster, selvom vi dog savnede vores familie og venner fra Danmark.

Vi havde en rigtig hyggelig dag med fødselsdagsboller, varm kakao, kagemænd, lagkage, flag og fødselsdagssang - rigtig traditionel dansk fødselsdagsfest! Så det kunne da ikke have været meget bedre:-) Her er et par billeder fra dagen(e):