Ovenpå igen!

Efter mere end en uge i sygdommen tegn for hele familien - værst for Kaya - vågnede vi denne solfyldte søndag morgen glade og friske:-) Nu krydser vi så fingre for at vi endelig er ved at være ovenpå igen! Det har været en rigtig rigtig træls uge, hvor vi har været på sygehuset med Kaya to gange, og vi alle fire har været ramt af en virus-infektion, med feber og hvad der dertil hører.
Jeg gider ikke at skrive en helt masse om alle de trælse ting vi har været igennem, men mere sætte fokus på, hvor stor hjælp vi har fået fra vores brasilianske ven Mirian, som er engelsklærer på pigernes skole. Mirians mor er børnelæge, hendes far er gynækolog og hendes onkel er også børnelæge, og hvad der er endnu bedre - de taler engelsk!! Jeg kunne skrive flere sider om alt, hvad de har gjort for at hjælpe os i denne uge, men bare for at nævne et par ting:

- Mirian har tilbragt 2 dage sammen med os på sygehuset, for at få undersøgt Kaya (som oversætter)
- Hendes mor har ringet til os 2 dage dagligt for at høre hvordan vi har det
- De har hentet medicin til os, bagt kage til os og andet godt
- og som tak for hjælpen (eller omvendt) har de inviteret os til Feijoada hjemme hos dem

Ja som tidligere nævnt, så har vi kun mødt helt fantastisk søde og rare brasilianere:-) Det kompenserer lidt for at man er så langt væk fra familien og de vandte omgivelser i Danmark. Nu ved vi da hvordan det brasilianske sundhedssystem virker!

Så har vi igen en glad Kaya!

I går fik vi besøg af Beth, som er leder af pigernes vuggestue. Hun savnede sådan pigerne og var så bekymret for dem, så hun ville gerne lige forbi og hilse på:-) Det var pigerne rigtig glade for, og blev vildt begejstrede da de så hende.

Sofie og Beth

Der er nu heller ikke noget at sige til at vi alle er blevet syge, for det er hundekoldt hernede! Ja det vil sige - der er faktisk 20-25 grader det meste af tiden - udenfor! Men inde i husene er det iskoldt! Brasilianske huse er jo - modsat danske - bygget til at holde varmen ude, og der er ingen isolering, termoruder og varme installeret. Det er sikkert meget rart til sommer, men lige nu er det jo vinter i brasilien - den koldeste vinter i mange år (der var vi virkelig heldige!). Jeg krydser rigtig meget fingre for at vi har taget vores vinterdyner med i den container, som lige nu står og venter på at blive fortoldet i havnen i Santos!!!

Lige til sidst et par billeder af vores nye biler:-) Det er selvfølelig min den store;-)

Kims bil

Pigernes og min bil:-)

Brasilianere er helt fantastiske!

Jeg bliver altså lige nødt til at udtrykke min meget store begejstring for det brasilianske folkefærd! Vi har kun boet her en måned nu, og jeg føler mig allerede hjemme - både her i vores condominium og på pigernes skole. Man bliver altid mødt af store smil, udstrakte arme og kindkys, så man kan da ikke blive andet end i godt humør!
I går havde jeg en hel dag sammen med vores nye hushjælp, Zenaide, og hun er da virkelig også bare en livsbekræftende personlighed. Hun er et stort smil og synger i vilden sky mens hun gør rent, så man kan ikke undgå at få et smil på læberne:-) I går blev hun en time længere end aftalt, og så vidt jeg kunne forstå på hende var det fordi hun syntes at der var så beskidt at hun ikke kunne gå fra det. Hehe - ja det siger lidt om vores hjem... Nu er der skinnende rent! Det er jo ellers ikke ligefrem som om hun tjener ret mange penge. Vi betaler hende 650 R$ (ca. 2000 kr.) om måneden for at være her 6 timer hver dag, og så tror jeg endda at det er en rimelig høj løn for en hushjælp herude. Men når man tænker på at leveomkostningerne i Brasilien er temmelig høje - ja faktisk på højde med danske priser, så har hun godt nok ikke mange penge at gøre med. Udover de 2000 kr. betaler vi så hendes skat (ca. 20 %) og transportudgifter og så får hun en månedlig basispakke med fødevarer, der bl.a. indeholder ris, bønner, olie og sukker. Det er helt almindeligt at give som en del af lønnen i Brasilien.
I dag skulle vi gerne få en levering af møbler, som jeg har bestilt fra Tok & Stok på internettet. Det er jo altid lidt spændende om man får sine ting, og især når det er bestilt på nettet, men jeg sidder håbefuldt i mit hjem og venter:-) Det bliver dejligt at få lidt flere møbler til at udfylde vores ret tomme hjem! På fredag skulle containeren med vores personlig ting fra Danmark også komme til havnen i Santos, så det bliver helt fantastisk! Så er det bare spændende, hvor lang tid containeren skal vente i tolden...

Så begynder det søde liv :-)

Første måned i Brasilien er snart ved at være gået, og der er sket så helt utroligt mange ting - på godt og ondt! Den 17. maj tog min mor hjem til Danmark igen (en dag forsinket pga. flyproblemer!), så nu er vi overladt til os selv:-( Ligesom hun var taget afsted blev Kaya og jeg syge - Kaya med tre-dages-feber og jeg bare forkølet. Det har taget det meste af en uge at komme ovenpå igen - en frygtelig uge hvor jeg havde begge piger hjemme fra vuggestue, og skulle passe et sygt barn og samtidig underholde et barn i hopla! Kim er jo først hjemme fra arbejde kl. 18.30, så dagene har været uendelig lange!
Mandag startede pigerne i vuggestue igen, og jeg prøvede at holde mig lidt mere væk fra dem. Sofie havde stadig lidt svært ved at undvære sin moar, men det går egentlig bedst når jeg ikke er der! I dag er vi så kommet så langt, at jeg bare kan aflevere dem i vuggestue kl. 8, og hente dem igen kl. 12 uden problemer! Det er helt fantastisk, og jeg troede nærmest aldrig det ville lykkes! I dag er den første dag hvor jeg er hjemme - ellers har jeg opholdt mig på skolen, så jeg kunne komme med det samme hvis Sofie gik helt i panik, men det har slet ikke været nødvendigt, for de har bare klaret det så flot! Når vi henter dem kl. 12 kan vi se, hvor meget de hygger sig derovre, og de er begge blevet så glade for pædagogerne, at de rækker ud efter dem når vi afleverer dem om morgenen. Det gør mig bare så glad:-)
I dag er på mange måder en stor dag. Det er min første dag alene hjemme i huset, og så er det i dag at vores nye hushjælp, Zenaide, er startet! En ældre dame på 54, som har arbejdet hos en af vores naboer tidligere, så hun kender huset:-) Hun virker rigtig sød og gik igang med at gøre rent med det samme da hun kom ind ad døren! Heldigvis behøver jeg ikke at fortælle hende hvad hun skal gøre - det er jo også lidt svært, da jeg ikke kan kan ret mange ord på portugisisk, og hun kan intet på engelsk. Det er lidt en udfordring, men samtidig en mulighed for mig til at øve sproget:-) Jeg har det helt dårligt med at hun skal igang med vores kaotiske hjem, så jeg har været ved at rydde lidt op inden hun kom. Det virker måske lidt fjollet, men jeg er jo ikke vandt til at have nogle til at gøre rent for mig:-)  Vi har ansat Zenaide til at gøre rent hos os fra 8-14 hver dag, så hun ordner alt! Rengøring, opvask, vasketøj, strygetøj, madlavning - you name it! Det er da bare fantastisk!
Så i dag begynder mit liv som expat-wife for alvor:-) Nu skal jeg bare have lagt en plan for mine dage, så jeg får mest muligt ud af dem!

Vuggestue-start!

Onsdag i sidste uge blev pigernes første dag i vuggestue på skolen Colegio Ser. Egentlig havde vi først reserveret vuggestuepladser til pigerne til august, men for at få tid og ro til at lære portugisisk, valgte vi, at de skulle starte i vuggestue allerede nu.
Nu har de så været i vuggestue i 6 dage, og jeg har efterhånden fået et godt indblik i, hvordan en brasiliansk vuggestue/privatskole fungerer. Kaya og Sofie har en halvdagsplads, som er 6 timer hver dag. Der er ca. 20 børn i vuggestuen, hvoraf nogle kun er der om formiddagen fra 7-13, nogle er der om eftermiddagen fra 13-19, og nogle er der hele dagen. Jeg tror at der er ca. 14 børn om formiddagen, - den yngste er 6 mndr og de ældste er 2 år. Lidt sjovt er det, at der er 3 hold tvillinger inkl. Kaya og Sofie, så næsten halvdelen af børnene er tvillinger. Det må siges at være ret usædvanligt, da tvillinger i Brasilien er meget sjældne. Måske har det noget at gøre med, at det er velstillede folk der har deres børn i privatskole?
Beth (udtales Beethji:-)) er den daglige leder af vuggestuen, og er en utrolig sød ældre dame, der (som den eneste) forstår en lille smule engelsk. Det lykkes mig da at få kommunikeret rimeligt godt med hende, selvom der til tider er nogle misforståelser. Hun har et utroligt godt tag på børnene, og de er meget trygge ved hende. Hvert barn har fået en dagbog, og heri skriver Beth, hvad de har fået at spise i løbet af dagen, hvornår og hvor længe de har sovet, hvilke aktiviteter de har deltaget i, om de har været i bad (det kommer de dagligt!) samt hvornår og hvor ofte de er blevet skiftet, og om det var puh-puh eller pih-pih:-)

Sofie sammen med Beth

Der er 4-5 "pædagoger" til at passe børnene - lege med dem, pusle dem, made dem mm. Det er ret tydeligt at de får ordrer fra Beth om, hvad de skal gøre, hvordan og hvornår. Det er nogle rigtig søde piger, som har et godt tag på børnene, og der er især én pige som Kaya og Sofie er rigtig glade for:-) Hun har også tilbudt at være barnepige for dem om eftermiddagen, hvis vi får brug for det engang imellem. Det er jo godt at vide:-)

Der bliver leget i tumlerummet!

Kaya hyggede sig fra 1. dag. Her sammen med
Graciella,som begge piger er rigtig glade for.

Der er også en sygeplejerske i vuggestuen. Hun holder bl.a. øje med børnene når de sover - jeg ved dog ikke, hvorfor det behøves at være en sygeplejerske der gør det... Egentlig virker det temmeligt overflødigt at have en sygeplejerske der, men på den anden side giver det jo også en vis tryghed.
Den sidste faste person i vuggestuen er en alt-mulig-dame, som gør rent, rydder op, tilbereder børnenes mad mm. Det er et meget rent sted!!
Ud over det faste crew, kommer der ugentligt en børnelæge og ser til børnene, hvis det er nødvendigt. Hver mandag er der "musikundervisning", hvor der kommer en musiklærer forbi og spiller, synger og leger med børnene. Det er de helt vilde med:-)

Vi har selv været med til at bestemme, hvad pigerne skal have at spise. De får to måltider dagligt. kl. 9 får de groft brød med smøreost og frisk frugt, og kl. 11 får de et varmt måltid med kød og grøntsager, som varierer fra dag til dag. De andre børn i vuggestuen får utroligt meget frugt og juice, og jeg tror de synes vi er lidt mærkelige, når vi ikke synes det er super sundt at børnene skal have så meget juice - de tilsætter jo ikke sukker i juicen til de helt små børn;-) Vores børn får derfor kun vand. Stakkels danske børn! Det er i det hele taget ret skræmmende, hvor usundt børnene spiser, men det er et helt kapitel for sig...

Nu har pigerne været i vuggestue i en uges tid, og det har været lidt en blandet fornøjelse for dem. Kaya synes det er mægtig skægt, og behøver egentlig ikke at jeg er der hele tiden. Sofie derimod holder meget skarpt øje med mig hele tiden, og stikker i skrig så snart jeg er væk:-( Det arbejder vi lidt på, så jeg regner med at jeg i hvert fald nok skal være på skolen i en uges tid endnu. Men jeg har jo også al den tid der er nødvendig, for at Sofie skal blive tryg ved det:-)

At få leveret en vaskemaskine...

... uden at kunne sige andet på portugisisk end "não falo Português" (jeg taler ikke portugisisk), er lidt af en udfordring. Nu er Kim jo begyndt på arbejde, så nu er det mig, der må stå for de praktiske ting i huset:-S Ikke desto mindre har vi nu fået både komfur og vaskemaskine! Jeg prøvede at forklare at vi gerne skulle have det installeret også, men svaret på det var bare, at de lige pillede plastikmarkaterne af... Godt at jeg har en praktisk mand! Nu virker vaskemaskinen i hvert fald, og kører allerede på højtryk. Første vask dog kun vasket i skyllemiddel, som vi troede var sæbe (ups!).

Vores køkken - nu med hvidevarer!

Vores bryggers - nu med vaskemaskine!

Dagen i går bød også på en gåtur i området, som igen var lidt en udfordring pga. fotovene i meget varieret kvalitet. Vi troede bare at vi kunne gå en smut ned i parken, men det er altså helt umuligt med en kæmpe tvillingeklapvogn. Jeg er kommet til den konklusion at vi så bare må tage bilen de 500 meter ned til parken, og så går derfra...

På vejen ned til parken mødte vi en mand, der prøvede at forklare os et eller andet, som ifølge min parlør betød enten noget med mor eller trafik, og det endte med at vi blev helt nervøse og troede at det betød at det var for farligt at gå på vejene. Til sidst løb han væk for - åbenbart - at hente sin bil, og da han kom kørende tilbage viste det sig at han bare ville sælge os noget honning! De portugisiske ord minder utroligt meget om hinanden i udtalen, så det giver anledning til lidt sprogforvirring:-)

På gåtur i vores condominium

I går aftes vovede jeg mig for første gang ud i den brasilianske trafik i vores store lejebil, da min mor og jeg kørte en tur ned i Esplanada Shopping, som er et kæmpe shoppingcenter med 160 butikker og en helt masse restauranter. Butikkerne i Brasilien har åbent til kl. 22 alle ugens 7 dage, og der er altid masser af liv. Det er meget normalt at spise ude om aftenen, og det er helt almindeligt at have sine børn med til langt ud på aftenen - selv nyfødte. Men da brasilianerne (også Kim) arbejder til kl. 18 hver dag, og typisk har lang transporttid, er det nok meget naturligt at børnene kommer senere i seng end vi er vandt til i Danmark. Det er også planen at vi skal have Kaya og Sofie ind i en ny rytme, hvor de kommer senere i seng og sover mere om dagen, men det tager vi lige i etaper...