Vuggestue-start!

Onsdag i sidste uge blev pigernes første dag i vuggestue på skolen Colegio Ser. Egentlig havde vi først reserveret vuggestuepladser til pigerne til august, men for at få tid og ro til at lære portugisisk, valgte vi, at de skulle starte i vuggestue allerede nu.
Nu har de så været i vuggestue i 6 dage, og jeg har efterhånden fået et godt indblik i, hvordan en brasiliansk vuggestue/privatskole fungerer. Kaya og Sofie har en halvdagsplads, som er 6 timer hver dag. Der er ca. 20 børn i vuggestuen, hvoraf nogle kun er der om formiddagen fra 7-13, nogle er der om eftermiddagen fra 13-19, og nogle er der hele dagen. Jeg tror at der er ca. 14 børn om formiddagen, - den yngste er 6 mndr og de ældste er 2 år. Lidt sjovt er det, at der er 3 hold tvillinger inkl. Kaya og Sofie, så næsten halvdelen af børnene er tvillinger. Det må siges at være ret usædvanligt, da tvillinger i Brasilien er meget sjældne. Måske har det noget at gøre med, at det er velstillede folk der har deres børn i privatskole?
Beth (udtales Beethji:-)) er den daglige leder af vuggestuen, og er en utrolig sød ældre dame, der (som den eneste) forstår en lille smule engelsk. Det lykkes mig da at få kommunikeret rimeligt godt med hende, selvom der til tider er nogle misforståelser. Hun har et utroligt godt tag på børnene, og de er meget trygge ved hende. Hvert barn har fået en dagbog, og heri skriver Beth, hvad de har fået at spise i løbet af dagen, hvornår og hvor længe de har sovet, hvilke aktiviteter de har deltaget i, om de har været i bad (det kommer de dagligt!) samt hvornår og hvor ofte de er blevet skiftet, og om det var puh-puh eller pih-pih:-)

Sofie sammen med Beth

Der er 4-5 "pædagoger" til at passe børnene - lege med dem, pusle dem, made dem mm. Det er ret tydeligt at de får ordrer fra Beth om, hvad de skal gøre, hvordan og hvornår. Det er nogle rigtig søde piger, som har et godt tag på børnene, og der er især én pige som Kaya og Sofie er rigtig glade for:-) Hun har også tilbudt at være barnepige for dem om eftermiddagen, hvis vi får brug for det engang imellem. Det er jo godt at vide:-)

Der bliver leget i tumlerummet!

Kaya hyggede sig fra 1. dag. Her sammen med
Graciella,som begge piger er rigtig glade for.

Der er også en sygeplejerske i vuggestuen. Hun holder bl.a. øje med børnene når de sover - jeg ved dog ikke, hvorfor det behøves at være en sygeplejerske der gør det... Egentlig virker det temmeligt overflødigt at have en sygeplejerske der, men på den anden side giver det jo også en vis tryghed.
Den sidste faste person i vuggestuen er en alt-mulig-dame, som gør rent, rydder op, tilbereder børnenes mad mm. Det er et meget rent sted!!
Ud over det faste crew, kommer der ugentligt en børnelæge og ser til børnene, hvis det er nødvendigt. Hver mandag er der "musikundervisning", hvor der kommer en musiklærer forbi og spiller, synger og leger med børnene. Det er de helt vilde med:-)

Vi har selv været med til at bestemme, hvad pigerne skal have at spise. De får to måltider dagligt. kl. 9 får de groft brød med smøreost og frisk frugt, og kl. 11 får de et varmt måltid med kød og grøntsager, som varierer fra dag til dag. De andre børn i vuggestuen får utroligt meget frugt og juice, og jeg tror de synes vi er lidt mærkelige, når vi ikke synes det er super sundt at børnene skal have så meget juice - de tilsætter jo ikke sukker i juicen til de helt små børn;-) Vores børn får derfor kun vand. Stakkels danske børn! Det er i det hele taget ret skræmmende, hvor usundt børnene spiser, men det er et helt kapitel for sig...

Nu har pigerne været i vuggestue i en uges tid, og det har været lidt en blandet fornøjelse for dem. Kaya synes det er mægtig skægt, og behøver egentlig ikke at jeg er der hele tiden. Sofie derimod holder meget skarpt øje med mig hele tiden, og stikker i skrig så snart jeg er væk:-( Det arbejder vi lidt på, så jeg regner med at jeg i hvert fald nok skal være på skolen i en uges tid endnu. Men jeg har jo også al den tid der er nødvendig, for at Sofie skal blive tryg ved det:-)

At få leveret en vaskemaskine...

... uden at kunne sige andet på portugisisk end "não falo Português" (jeg taler ikke portugisisk), er lidt af en udfordring. Nu er Kim jo begyndt på arbejde, så nu er det mig, der må stå for de praktiske ting i huset:-S Ikke desto mindre har vi nu fået både komfur og vaskemaskine! Jeg prøvede at forklare at vi gerne skulle have det installeret også, men svaret på det var bare, at de lige pillede plastikmarkaterne af... Godt at jeg har en praktisk mand! Nu virker vaskemaskinen i hvert fald, og kører allerede på højtryk. Første vask dog kun vasket i skyllemiddel, som vi troede var sæbe (ups!).

Vores køkken - nu med hvidevarer!

Vores bryggers - nu med vaskemaskine!

Dagen i går bød også på en gåtur i området, som igen var lidt en udfordring pga. fotovene i meget varieret kvalitet. Vi troede bare at vi kunne gå en smut ned i parken, men det er altså helt umuligt med en kæmpe tvillingeklapvogn. Jeg er kommet til den konklusion at vi så bare må tage bilen de 500 meter ned til parken, og så går derfra...

På vejen ned til parken mødte vi en mand, der prøvede at forklare os et eller andet, som ifølge min parlør betød enten noget med mor eller trafik, og det endte med at vi blev helt nervøse og troede at det betød at det var for farligt at gå på vejene. Til sidst løb han væk for - åbenbart - at hente sin bil, og da han kom kørende tilbage viste det sig at han bare ville sælge os noget honning! De portugisiske ord minder utroligt meget om hinanden i udtalen, så det giver anledning til lidt sprogforvirring:-)

På gåtur i vores condominium

I går aftes vovede jeg mig for første gang ud i den brasilianske trafik i vores store lejebil, da min mor og jeg kørte en tur ned i Esplanada Shopping, som er et kæmpe shoppingcenter med 160 butikker og en helt masse restauranter. Butikkerne i Brasilien har åbent til kl. 22 alle ugens 7 dage, og der er altid masser af liv. Det er meget normalt at spise ude om aftenen, og det er helt almindeligt at have sine børn med til langt ud på aftenen - selv nyfødte. Men da brasilianerne (også Kim) arbejder til kl. 18 hver dag, og typisk har lang transporttid, er det nok meget naturligt at børnene kommer senere i seng end vi er vandt til i Danmark. Det er også planen at vi skal have Kaya og Sofie ind i en ny rytme, hvor de kommer senere i seng og sover mere om dagen, men det tager vi lige i etaper...

Parque Campolim

Tirsdag eftermiddag var det tid til at gå en lille tur i vores kvarter, Campolim, som tilsyneladende er et af de finere kvarterer i byen. Vi ville gå en tur ned til parken Parque Campolim, som ligger lige i nærheden af vores hus. Det viste sig dog at være lidt af en udfordring, når man har med sig en stor tvillingeklapvogn! Det fungerer tilsyneladende sådan, at man selv står for at etablere det stykke fortov, der er ved sin egen matrikel, hvilket betyder at fortovene er meget varieret i både udseende og kvalitetet, og det er ikke altid at der er lavet en glidende overgang i fortovsbelægning mellem to matrikler! Ikke særlig genial byplanlægning efter min mening!

En lille forhindring på fortovet:-)

Fortovene er bestemt ikke egnet til gåture med klapvogn, men heldigvis er der ikke så meget trafik i området, så man kan godt gå på vejene.



Parque Campolim ligger temmeligt lavt i forhold til vores hus, og ligger nærmest i en slugt. Derfor er der også meget vindstille og meget varmt i parken, i forhold til ved vores hus. Det er en helt fantastisk smuk og kæmpe stor park, som jeg er sikker på at jeg vil komme til at bruge rigtig meget! Hvor er det da bare fantastisk at bo lige op ad sådan en oase!

Parque Campolim med vores hus i
baggrunden :-)

En eksotisk blomst!

Efter at have set lidt mere af landet - og især efter at have set Parque Campolim - har jeg helt klart en opfattelse af at brasilianerne gør meget ud af deres grønne områder. Det glæder mig rigtig meget at se at det altid ser så velplejet og eksotisk ud - selv langs motorvejene!

Shopping shopping shopping!

Der er utroligt mange ting der skal købes ind, når man flytter til et hus på 270 m2, og kun har sine medbragte kufferter med tøj. Alle hvidevarer til køkkenet skal vi selv købe, da man i Brasilien typisk tager sine hvidevarer med sig, når man flytter. Vi har derfor været nødt til at købe både køleskab, komfur, vaskemaskine, mikroovn samt alverdens elektronik-varer som man ikke kan undvære i dagligdagen. Godt nok har vi pakket det meste af vores køkkengrej i den container som bliver fragtet herud, men da de kun har 110 V strøm herude kan vi ikke bruge så meget af det.

De sidste mange dage er derfor gået med at købe ind i store mængder af både køkkenudstyr og møbler. Hele dagen i dag har Kim og jeg været i São Paulo i Tok & Stok, som må være Brasiliens svar på IKEA. Her kan man finde ALT til hjemmet, inklusiv replica af b.la. Arne Jacobsen og Verner Panton. Jow jow! Dansk design er sørme også inn herovre! Jeg foretrækker dog alligevel den ægte vare...

Udstillingsmøbler i Tok&Stok - bl.a. Verner Panton

Det endte med at blive et helt dagsprojekt at få købt møbler til hele huset, men jeg tror at vi - i samarbejde med en stakkels ikke-engelsktalende medarbejder og et MEGET langsomt computersystem - fik bestilt nogle fine møbler som passer nogenlunde ind i vores skandinaviske stil:-) 

Udover at shoppe i stor stil har ugen også budt på en tur til Campinas, som er en by på størrelse med Sorocaba, der ligger knap 100 km nord herfor. Vi blev alle 4 hentet kl. 6.30 tirsdag morgen af en minibus, som kørte os og Kims danske kollega+familie til en politistation i Campinas, hvor vi skulle registreres med pasfoto og fingeraftryk - også pigernes! Det gik nu temmelig smertefrit og vi havde faktisk en rigtig hyggelig bustur. Nu har vi så fået et stempel i vores pas, der beviser at vi opholder os i landet på lovlig vis! Nu skulle vi så også gerne få vores RNE-nummer (tror jeg nok det hedder), som er en slags CPR-nummer, som vi skal bruge for bl.a. at kunne oprette en bankkonto og få udbetalt løn! 

Olá Brasil!

Så kom den længe ventede afrejsedag! Efter to dages pit-stop i Varde kom dagen, som vi har ventet på i et halvt år. Underligt nok var det med helt ro i sjælen og god mavefornemmelse at vi kørte mod Billund lufthavn d. 28/4 kl. 16.30, men måske var det fordi det gav en vis tryghed at vide, at min mor skulle med derud og hjælpe os på plads.
Kim var taget til lufthavnen på forhånd for at tjekke os og vores 9 (gulp!!) stk bagage ind, så vi kunne komme afsted i ro og mag.

Alt vores bagage!

Første etape af rejsen gik til Frankfurt, hvor vi skulle vente i 2 timer for at komme med flyet mod Brasilien. Hele turen gik over al forventning, og begge piger klarede det super flot! De fik hver en vugge i flyet, så de kunne ligge ned og sove, og det gav ro til os alle. I lufthaven i São Paulo kom vi forrest i køen både til paskontrol og bagagekontrol - der skal da være fordele ved at have små børn med:-) I løbet af ingen tid havde vi fået alt vores bagage, fundet vores chauffør og proppet bilen med alt vores bagage, og så var det afsted mod Sorocaba.

Netop ankommet til São Paulo

Sorocaba ligger ca. 100 km fra São Paulo, så i teorien skulle det jo ikke tage så lang tid. Jeg var blevet advaret om at trafikken i São Paulo er helt forfærdeligt, men jeg havde nok alligevel ikke regnet med at vi ville bruge 2 timer på at køre udenom byen. Det tog os over tre timer at køre fra lufthavnen til Sorocaba, så vi var godt trætte, sultne og tørstige da vi endelig nåede frem til det hotel, som vi skulle bo på de første par dage.
Vi ankom til hotellet kl. 10, så det var lige i tide inden Kim skulle mødes med vores ejendomsmægler, for at underskrive lejekontrakten på vores hus. Heldigvis ankom hun først til "Brasil-time", så Kim havde lige en times tid til at slappe af inden hun var der. Brasilianerne har et meget afslappet forhold til tid, så man skal aldrig forvente at de er der når man har aftalt det.
Klokken 13.30 hentede Kim vores udlejningsbil, og kl. 17 var vi med vores relocation-agent ude for at se huset, som vi skal bo i de næste to år. Puha! En meget hektisk dag efter en lang rejse, men hvor var det da dejligt endeligt at se vores hus! Og det levede 100 % op til forventningerne:-)

Udsigten fra vores terrasse i soveværelset:-)

Det har været et par hektiske dage med en masse nye indtryk, men heldigvis har vi nogle seje tøser og en god mormor-hjælp (jeg ved ikke hvordan vi havde klaret det uden hende!!). Og så har jeg bare verdens sejeste mand, der har tjek på det hele:-)